Spillet er nemlig et tredje-persons online-skydespil, hvor baggrundshistorien er, at konventionel krig er blevet ulovliggjort i et globalt samarbejde. Derfor sender man i stedet små hold af tre personer ind for at fuldføre en speciel mission, med så lidt info som muligt: De får ikke noget information om hvor de er, hvorfor de skal fuldføre missionen og lignende. Krig er altså reduceret til hold-mod-hold kamp med kort varighed, præcis som det sker i Special Forces: Team X. En meget fin baggrundshistorie som gerne måtte have været klarere i selve spillet, og så have en større indflydelse på selve gameplayet, hvor det ville være noget mere sammenhængende, hvis man ikke smider med landminer i stor stil og ser tæppebombninger fra bombefly.
Gameplayet i Special Forces: Team X kan bedst beskrives som en blanding af Call of Duty og Gears of War. Som sagt er det et tredje-persons-skydespil, men der er et heftigt fokus på at skabe sit eget load-up af våben som man starter med, ligesom i Call of Duty. Uheldigvis er dette også en af spillets store svagheder: alle starter naturligvis i level 1, hvor man har adgang til to forskellige fuld-automatiske Kalashnikov-rifler. Først i level 5 får man fat i en snigskytteriffel, og så er det ellers videre derfra. Problemet er bare, at der er meget stor forskel på hvor gode de forskellige våben er, og de bedste er naturligvis dem man får fat i hen mod enden, hvor man ligeledes også opnår opgraderinger til de våben man allerede har, som kun gør dem endnu bedre.
Det er selvfølgelig meget naturligt for online-spil at man får noget ud af at være i højere level, men det er meget, meget lang tid siden at undertegnede har oplevet, at det var så markant, som det er i dette spil. Det er tit svært ikke at sidde med en sur smag i munden, når modstanderen har lagt 10-20 timer i spillet og dermed fået fat på et våben, som slet og ret er mærkbart bedre end dit. Når man, efter en skududveksling, som har resulteret i at begge personer står med tomme geværer, trækker sin pistol ud og skyder modstanderen et par gange, kun for (bogstaveligt talt) at få skudt hovedet af med en shotgun, som man først låser op for ret sent i progressions-systemet, så rammer det et nyt lavpunkt det virker lidt som et spil, hvor man kan betale sig til at vinde, ganske vidst ved at investere tid og ikke penge.
Der er en original ting i Special Forces: Team X, som det er meget svært ikke at elske, nemlig bane-systemet. I et normalt skydespil har man måske 7-12 baner at vælge imellem Special Forces: Team X har over 100 forskellige bane-kombinationer. Spillet har nemlig ikke baner som sådan, men i stedet er der byggeklodser for eksempel et varehus, en byggeplads og en containerplads. Man stemmer så om hvad der skal være hvor, på tre mulighed felter højre, midten og venstre. Der er naturligvis en stor forskel på hvad der er hvor, og det sørger for, at der er stor forskellighed mellem kampene. Hvis vi siger, at højre del af banen er et område, som ligger op til at man bruger en snigskytteriffel, så gør det en stor forskel, om midterstykket er bart, eller det store, lukkede varehus, hvor man nok nærmere vil finde et lille automatvåben frem.
På trods af at idéen er god, så er udførslen desværre bare ikke i top. Banerne er, uanset hvilke klodser de er sammensat af, uinspirerende, og selvom man støder ind i nogle gode kombinationer, som skaber fine baner, så er det nok også her man finder nogle af de værste baner set i nymodens skydespil. Ganske enkelt fordi at alle klodserne bare ikke skaber velfungerende baner, når man sætter dem sammen. Til gengæld kan man sige, at der går lang tid, før man bliver træt af samtlige baner spillet har at byde på men hvad hjælper det, når varehuset er en uinspirerende og kedelig klods, uanset hvilke to dele der er på siderne af den? Det er en fin idé, som ville kunne være perfekt i et velfungerende skydespil, men det er dette her desværre ikke.
Banerne er uheldigvis ikke det eneste, som føles uinspirerende. Udvalget af spilmodes er yderst simpelt, og byder ikke på meget, som man ikke finder bedre udført andre steder. Der er tale om ganske almindelig Team Deathmatch, Control Points (også kendt som Domination andetsteds), Capture the Flag, Hot Zone (populært kaldet Headquarters i Call of Duty-serien) og så lige High-Value Target, som ikke er noget man ser i samtlige spil på markedet. Her spiller man i fire hold af tre personer hver, med én enkelt spiller i alt, som er HVT (High Value Target). Man får 5 point og rollen som HVT ved at skyde den person, som ellers er HVT og så får man 3 point for at skyde en anden spiller, mens man er HVT, mens personer fra ens hold får 2 point for at skyde en modspiller, hvis hold har HVT-rollen. Det skaber nogle intense kampe, hvor man egentlig spiller 3-mod-9, fordi at de tre hold ikke får noget ud af at skyde løs indbyrdes de får kun noget ud af at skyde én enkelt person.
Men så er det altså heller ikke sjovere. Special Forces byder på et par gimmicks, som i sidste ende er sjove idéer, som dog ikke er specielt godt udført. Spillet føles, for at sige det mildt, som et halvhjertet forsøg på at blande de store inspirationskilder Gears of War og Call of Duty, og slutresultatet er et B-produkt, der ligger dernede med sådan cirka samtlige andre middelmådige online-skydespil som har forsøgt at hoppe med på succesbølgen fra de to ovennævnte. Ligesom disse titler i dag er døde og helt og holdent inaktive (og dermed uspillelige) online, så varer det nok ikke lang tid før Special Forces: Team X ligeledes lider en naturlig død, og så kan man så spørge sig selv, om det egentlig ikke bare var fordi at det var et skydespil uden de store tiltrækningskilder, som var dødfødt fra starten.
Special Force: Team X kan købes på Xbox Live Arcade for 1200 msp.
Facebook
Twitter
