Kort sagt, så går spillet ud på, at man smadrer det andet holds base i en fem-mod-fem dyst, hvor hver spiller styrer en af de mægtigste helte eller skurke fra Tolkiens univers. Spillets primære spilmode kaldes 3-Lane, hvor der er 3 baner, som går fra den ene base til den anden. Læg mærke til tallene her fem spillere og tre baner betyder, at man aldrig kan lave en lige fordeling. På disse baner er der tårne, som udsender kraftige projektiler efter enhver modstander, som kommer tæt nok på. Med regulære intervaller udsendes der også små soldater fra begge baser, ad alle tre baner, som blandt andet kan fungere som levende skjolde, når man forsøger at smadre et tårn.
Det allervigtigste er dog kampene spillerne imellem. Der er 22 forskellige figurer at vælge imellem, både kendte, såsom Gandalf, Gollum og Galadriel, men også mindre kendte, såsom Hildifons, Lugbol og Arathorn. Det virker lidt mærkværdigt, at man har valgt så ukendte figurer fra universet, da Arathorn sagtens kunne have været erstattet med Aragorn, for eksempel. Figurerne er delt op i forskellige klasser, med forskellige formål. For eksempel er Gandalf en enchanter, som uddeler stor skade med hans magi, mens Gollum er en striker, der ikke har så meget liv, men hvis han kan fange en fjendtlig spiller alene, så kan han udrette stor skade. At bruge en striker til at forsvare en bane med to fjendtlige spillere på ville aldrig være en god idé man ville snarere bruge en defender, som Galadriel, der både kan heale og uddele skade.
Det er heri, det sjove ligger det er utroligt nemt at skifte mellem de forskellige baner, og man er konstant nødt til at forsøge at finde et hul i modstanderens taktik, så man kan slå igennem mod deres base, men samtidig skal man sørge for at have gang i alle 3 baner, da man helst ikke vil miste et tårn: de kan ikke bygges op igen, så at miste sådan et giver modstanderen meget mere kontrol over den bane.
Ud over 3-lane findes der også én anden spilmode, kaldet 1-lane. Heri er der kun en bane, og det handler i langt større grad om at få dræbt en modspiller, så man spiller 5-mod-4, indtil denne respawner respawntiden bliver større og større, jo længere kampen bliver, og kampen kan nemt være tabt, fordi at ens healer sidder med en respawntid på 48 sekunder.
Kampene i Guardians of Middle-Earth er yderst taktisk krævende, og der bør ikke være tvivl om, at teamwork er vejen til sejr. En stor del af det taktiske arbejde ligger dog uden for kampene, da der er utallige muligheder for designs af gear til ens figur, primært i form af ens Gem Belt, som består af juveler og relikvier. Ens bælte har plads til syv juveler, hvor hver juvel giver et ekstra boost til din figur for eksempel mere i liv, eller stærkere basis-angreb, muligheden for at løbe hurtigere eller mindre tidsrum mellem ens specielle angreb. Disse juveler er delt op i fem forskellige farver, hvor hver farve så repræsenterer en type fordel.
I kampene får man XP hver gang man slår en fjendtlig soldat eller spiller ihjel, eller hvis man smadrer et tårn. Som følge af dette stiger man rang, op til 14, og hver gang man rammer et lige tal låser man op for den fordel, som næste plads i ens bælte giver den sidste fordel får man altså først i rang 14. Ens rang nulstilles naturligvis i hver kamp, og dermed kan man sidde og tænke længe over hvilken fordel, der er vigtig at man har i level 2, og hvilken en man først har brug for i slutningen af kampen.
Relikvierne fylder 2, 3 eller 4 felter på ens bælte. Et par eksempler kan være en som fylder 2 felter, et gult og et rødt, som giver +30 skade til tårne, når man har låst op for den. Relikvierne erstatter ikke juvelerne, men skal fyldes op med juveler i den rigtige farve for at bruge denne her skal man altså også have først en gul og så en rød juvel. Et andet eksempel kan være en 4-felters i farverne lilla, gul, rød og lilla. Det er naturligvis noget mere avanceret at få fyldt denne med de juveler, man gerne vil have og så er man nødt til at tage i betragtning, at relikvierne først aktiveres, når juvelerne er aktiveret. Hvis man har et 4-felters i starten af bæltet aktiveres evnen fra denne først i rang 8, mens en 2-felters ville blive aktiveret i rang 4.
Der er meget, meget at tænke over, og mange millioner forskellige muligheder for at specialdesigne sit bælte og dermed sin figur man kan sagtens komme til at bruge flere timer på at få udrustet sin figur så den passer helt til en selv. Systemet er utroligt velfungerende, og bid igen mærke i tallene med 7 pladser i bæltet kan man ikke have et fire-felters relikvie i starten, og så 2 med 2 felter hver bagefter. Der er meget at tænke over og endnu mere arbejde involveret. For at låse op for tingene skal man bruge mønter, som optjenes gennem kampe og der skal bruges mange af dem, bare for at få det helt rigtige bælte til én figur.
Noget af det, som Guardians of Middle-Earth dog gør allermest rigtigt er selve matchmaking-systemet. Som det fremgår af navnet snakker vi naturligvis om et spil, hvor online-delen er det mest interessante. Man kunne altså frygte, at spillet uddør efter et stykke tid, men frygt ikke; ikke nok med, at det er muligt at navigere rundt i samtlige menuer mens man leder efter en kamp, så kan man samtidig også se, hvor lang tid man har ventet og når man rammer en ventetid på 2 minutter erstattes alle ledige pladser med yderst kompetente AI-deltagere. At man også kan se den nuværende gennemsnitsventetid er rent blær, som tillader at man kan holde øje med, om man venter lang tid, af en eller anden årsag. Alle spil med stort fokus på en stærk online-del kan tage lære af hvad man ser her.
Desværre kunne spillets tema være integreret noget bedre. På mange fronter fungerer det meget godt, men som sagt tidligere, så savner man lidt hovedpersonerne fra Ringenes Herre-bøgerne og filmene. De eneste medlemmer af Broderskabet, som man også ser her i spillet er Gandalf og Legolas til gengæld er spillets skurke meget godt repræsenteret. Spillet inkluderer også figurer fra blandt andet Hobbitten: En uventet rejse, som er biografaktuel om en uges tid hovedpersonen Bilbo ville have passet godt ind, specielt taget i betragtning af, at der kun er én Hobbit med i spillet, på trods af, at det er en af mest markante racer i Tolkiens fortællinger. Det værste er dog, at spillet kun indeholder én bane per spilmode, som til gengæld er yderst veldesignet desværre er de dog ikke specielt inspireret af universet.
Alt i alt er Guardians of Middle-Earth et yderst velfungerende spil. På trods af 22 figurer og mange millioner, hvis ikke milliarder, forskellige udrustninger af dem, så er der intet, der virker til at være specielt meget stærkere end andet, specielt grundet spillets store fokus på taktik og teamwork. Hvis man kan leve med et til tider noget påtvunget Ringenes Herre-tema, så vil man finde en utrolig hold-oplevelse, som både beviser at MOBA-genren fungerer på konsoller, og samtidig demonstrerer hvordan det en onlinedel skal strikkes sammen og det bliver gjort med så utrolig finesse, at jeg er sikker på, at det her ikke er det sidste MOBA-spil vi ser, og det vil ikke undre mig, hvis de andre konsol-spil i genren tager inspiration fra netop det her mesterværk, som ligger op til flere hundrede timers gameplay, også hvis man kun er en enkelt mand. Der er dog ingen tvivl om, at spillet er beregnet til, at man rotter sig sammen med fire kammerater, og uddeler tæsk online og så er det altså noget af det bedste, jeg længe har spillet.
Guardians of Middle-Earth kan købes via Xbox Live Marketplace til 1200 Microsoft Points.
Facebook
Twitter
