Lad os med det samme afsløre, at Gearbox med Borderlands 2 leverer varen og mere til. Mantraet for Gearbox har angiveligt været at beholde alt det, der gjorde Borderlands til et fantastisk spil, samt derefter finpudse det, og kaste lidt krydderier i form af nye tiltag ned i gryden. Ud kom Borderlands 2, og det overgår sin forgænger på stort se alle punkter.
Borderlands 2 begynder efter etteren sluttede, og med fire nye spilbare karakterer er det vores opgave at redde Pandora fra den nye superskurk, Handsome Jack, direktør for Hyperion Corporation og diktator. Kun ganske få steder på Pandora er frie, så der er rigeligt at gå i gang med. Selve opbygningen af spillet er ganske klassisk, hvilket vil sige, at vi bliver kørt gennem spillet af en hovedhistorie, som samtidig krydres med en lang række valgfri sidemissioner. For dem, der spillede det første spil, vil oplevelsen være, at historien i spillet denne gang er langt mere sammenhængende og derved også meget mere medrivende.
Det samme kan siges om sidemissionerne, som designmæssigt er noget af det bedste, jeg nogensinde har set. Ganske vist er der tale om klassiske sidemissioner, hvor man skal hente noget, slå nogen ihjel, finde noget eller kombinere flere af disse elementer. Men designet på missionerne, fra alt til karakterer, historie, stemmeskuespil med videre, gør bare missionerne i dette spil fremragende. Den velkendte følelse af, at sidemissioner til tider kan virke kedelige og trivielle, og føles som noget, der bare skal overstås i jagten på achievements, har jeg ikke oplevet i Borderlands 2. Hovedhistorien er god og sammenhængende, og ofte er sidemissionerne faktisk endnu bedre.
Sideløbende med selve spillet er looting en stor del af Borderlands 2, ganske som det var tilfældet med det første spil. Overalt er der spredt kister, beholdere, kasser og mobiltoiletter med videre, som alle indeholder penge, våben, ammunition, nyt udseende til karaktererne og mods, som forbedrer forskellige elementer. Det bliver lynhurtigt ekstremt vanedannende at rende rundt og søge i alle de forskellige beholdere, i håbet om at finde en sjælden genstand, som lige er en smule bedre end den, man allerede har.
Og det er vigtigt at finde disse forbedringer til våben og karakterevner, for efterhånden som man gør fremskridt i spillet og derved også opnår en højere rang, bliver fjenderne også både flere og stærkere. Med til at forbedre ens karakter er også det nye evnetræ, som gør det muligt at nuancere sin karakter i forskellige retninger. Den nye Bad Ass Rank gør det også muligt at foretage løbende småforbedringer til karakteren. Bad Ass Rank styres af forskellige små udfordringer i spillet. Disse kan for eksempel være et antal roadkills, et antal åbnede kister og meget andet. Belønningerne for at klare de små udfordringer er meget beskedne, men eftersom der er mange belønninger, bliver det alligevel til mærkbare forbedringer i sidste ende. Og det gode ved både Bad Ass Rank og forbedringer er, at man kan overføre dem til en ny karakter, hvis man bliver træt af den, man allerede spiller med. Man starter forfra, med rang, men har altså fordelen af de små forbedringer.
Der er som nævnt fire karakterer at spille med i Borderlands 2. De er alle fire nye i forhold til dem, vi mødte i det første spil. De gamle karakterer er i øvrigt implementeret som ikke-spilbare karakterer i historien. Alle karaktererne har forskellige styrker og kendetegn. Axton er Commando og bruger et lille kanontårn, Maya er Siren og kan lamme sine fjender med såkaldt phaselock, Salvador er Gunzerker og ekspert i brugen af to våben samtidig i en tilstand af blodrus og Zero er Assassin. Zeros styrke er brugen af snigskytterifler og usynlige bagholdsangreb med sin katana.
Styringen i spillet er let at gå til, og vil være meget velkendt for alle med en smule erfaring fra fps-titler. Generelt må Borderlands 2 også betegnes som en first person shooter, dog med en let portion rollespils-elementer. Levelsystemet og muligheden for at placere point for at styrke karaktererne er taget fra rollespils-verdenen, men ægte rollespilfans vil nok ikke finde dem dybe nok. Omvendt vil fps-fans heller ikke blive skræmt væk af dem. Overvejende handler det om at skyde, skyde noget mere, springe lidt i luften, og til sidst skyde det igen. Og det fungerer perfekt. Der er tonsvis af geværer, pistoler, granater og andet eksplosivt guf at finde i Borderlands 2. Våbnene virker meget forskelligt på de forskellige fjender, som kan være immune overfor én slags våben, men svage overfor en anden slags. Efterhånden som man skrider frem i spillet, vil det blive mere og mere vigtigt at sætte sig ind i de forskellige fjenders svagheder, for at besejre dem. Det er sjovt at eksperimentere med de forskellige våbenmuligheder, for at finde den helt rigtige løsning til en given type fjende eller mission.
Skal man påpege et par mindre gode ting ved Borderlands 2, så må det blandt andet være køredelen. Biler kan som i forgængeren trækkes i catch-a-ride maskiner, men desværre er styringen af bilerne stadig lidt klodset. Man styrer bilerne med de to analoge pinde, idet begge triggerknapper bruges til at skyde med. Det kræver en god portion tilvænning og kan læres. Det bliver dog aldrig spillets stærke side. Et andet, mindre kritikpunkt er, at man en sjælden gang kan risikere at blive fanget i en krog, hvorfra det kan være svært at komme væk. Dette kan skyldes teksturfejl, og kan være ret frustrerende, når man rent faktisk ender med at dø af det. Der er ikke noget meget værre end at blive serieoverfaldet af en gruppe fjender, imens man for eksempel hænger fast imellem en trappe og en klippevæg. Det sker dog meget sjældent, og nogen vil måske aldrig opleve det, idet det ikke skete samme sted hver gang. Dette er kun små minusser til et ellers ekstremt stærkt spil.
Borderlands 2 tilbyder også multiplayer, i form af en meget velintegreret co-op del. Op til fire spillere kan til hver en tid deltage sammen og springe ind og ud af hinandens spil. Man spiller på værtens spil, fra det sted vedkommende er nået til, men alle spillere opnår både xp og kan tage del i de goodies man finder. Alle penge deles lige, imens ammunition og våben tilfalder den, der tager det. Det kan være et minus, hvis man spiller med en egoistisk idiot, der render rundt og snupper alt det bedste foran snotten på de andre, men oftest vil man kunne finde en fornuftig måde at dele tingene på. Hvis man spiller med nogen, man kender, så bliver Borderlands 2 endnu sjovere i co-op. Og bliver man alligevel uvenner over noget loot, der blev snuppet, så kan man altid udfordre til en duel, hvor vinderen tager det hele. Der er også mulighed for at bytte med hinanden. Det er som nævnt let at hoppe ind og ud af spillet, og man kan til hver en tid invitere venner til spillet fra menuen. Når man vender tilbage til sit eget spil, medbringer man de våben, de penge og den erfaring, man har optjent i vennens spil. Der er ikke konkurrencepræget multiplayer i Borderlands 2.
Grafisk er Borderlands 2 ekstremt flot og levende. Takket være det velkendte, tegnede udtryk, har det været muligt for udviklerne at skabe lige præcis det udseende, de gerne ville have. Det tegnede udtryk gør også, at detaljer og farver fremstår meget mere klare og skarpe, end de ville, hvis man skulle forsøge at skabe et fotorealistisk miljø. Den åbne verden er inddelt i forskellige områder, som man rejser til, og alle områderne er interessante og veldesignede. Både i singleplayer og multiplayer foregår begivenhederne flydende og uden lag problemer, og selv når der er rigtig meget action på skærmen, glider tingene afsted. Ikke en eneste gang har jeg oplevet et fald i spillets framerate.
Et fremragende soundtrack lægger stemningsbaggrund til Borderlands 2, som alt i alt kendetegnes ved en god lydkulisse. Lydeffekterne er gode og levende, og igen har Gearbox gjort det lettere for sig selv at skabe vellykkede lydeffekter. Ved at skabe et så fiktivt miljø som tilfældet er, slipper man for at skulle måles på om lydeffekterne er realistiske, som vi ellers altid taler om i krigsspil, bilspil og lignende. Lydeffekterne er rent faktisk ret realistiske, men det er underordnet, for spillet foregår i Pandora, og i Pandora lyder tingene som de gør i Borderlands 2. Stemmeskuespillet er intet mindre end fantastisk. Karaktererne er interessante og forskellige, i alt fra tonelejer til dialekt, og flere af karaktererne, både venner, fjender og monstre er så komiske, at man fra tid til anden tager sig selv i at trække på smilebåndet. Dette er noget, der generelt kendetegner Borderlands 2. Humoren er så tilstedeværende og herlig, at man sagtens kan sidde helt for sig selv og bare begynde at grine.
Borderlands 2 er en helt igennem fantastisk oplevelse. Sjældent kommer der et spil, der er så vanedannende som dette. De interessante missioner, den gode humor, den velintegrerede co-op del og den til tider næsten sygelige søgen efter et sjældent våben i én af de mange kasser, bokse og skabe. For fans af Borderlands vil dette være et glædeligt gensyn med Pandora, og for folk, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med serien, så er dette den perfekte vej ind. Man behøver ikke have spillet etteren først.
Holdbarheden er høj, og 2K Games har allerede annonceret, at fire tillægspakker til hver især 800 MS Points er på vej i løbet af det næste års tid. Ved køb af deres Season Pass vil alle fire pakker være betalt for 2400 MS Points. Det vides endnu ikke, hvad disse pakker kommer til at indeholde, men med spillets høje kvalitet, og mindet om den fine standard, tillægspakkerne til det første Borderlands spil havde, så kan jeg kun være optimist.
Uanset om du vil købe tillægspakker eller ej, så er Borderlands 2 et meget anbefalelsesværdigt spil. Det varer ikke længe før jeg skal tilbage til Pandora igen. Jeg tror lige jeg manglede at kigge i en kasse et sted.
Facebook
Twitter
