Sleeping Dogs

Anmeldt af: Jakob Tofte - 24. august 2012 - kl. 12:47
Del denne artikel:
6 0

Square Enix er i samarbejde med United Front Games aktuelle med sleeping Dogs, en openworld tredjepersons frækkert af et action-/adventurespil.

Vi indtager rollen som Wei Shen, en kinesisk-amerikansk politimand, som har boet de sidste mange år i San Francisco. Wei Shen er opvokset i de belastede kvarterer i Hong Kong og immigrerede til USA med sin familie da han var ti år. Han er nu en politimand med stor retfærdighedssans og samtidig et mere end almindeligt indgående kendskab til personerne i og omkring triaderne i Hong Kong. Vi er udset til rollen som undercoveragenten, der skal infiltrere triaderne og ødelægge dem indefra.

Vi vil her i anmeldelsen ikke gå i detaljer, der kan medføre spoilere, da Sleeping Dogs bærer på en både lang, indviklet og til tider meget overraskende og gribende historie. De fleste spil vil af naturlige årsager gerne stå alene, uden at blive sammenlignet med andre titler, og det skal Sleeping Dogs bestemt også have lov til. For det er på mange punkter helt sit eget. For at I som læsere dog med det samme er i stand til at have en idé om, hvilken type spil vi her har imellem fingrene, er det ikke for meget at slå fast, at der er tale om en Grand Theft Auto-klon. Og det er bestemt ikke en dårlig ting. Tværtimod.






Lighederne med GTA er, som I vil kunne læse, slående, men dog kun på et overfladisk niveau, nemlig i spillets opbygning og genre. Dertil kommer så, at Square Enix i Sleeping Dogs skaber deres helt eget univers. Den overordnede opbygning, som vi kender den fra lignende Open World titler, centrerer sig omkring en hovedhistorie, hvorfra det er muligt at gøre omveje i form af små sidemissioner, minigames, gaderæs og almindelig opdagelsesrejse, det såkaldte Free Roam. Minikortet i bunden af skærmen sørger altid for, at vi som spillere har fuldt overblik over, hvad vi skal lave, hvor vi skal hen og hvor langt der er. Vi har også en mobiltelefon, som holder styr på kontakter, beskeder, nyttige informationer og den sociale base, der konstant måler og vejer vores indsats og gør det muligt at sammenligne vores præstationer med spillere og venner verden over.

Som beskrevet i begyndelsen, er Wei Shen politimand på undercovermission. Det vil sige, at samtidig med, at han skal infiltrere triaderne og kommer tættere på ”dragehovedet”, så skal han også huske, hvorfor han overhovedet befinder sig hvor han gør. Dette plot giver den enestående mulighed at skabe to sideløbende hovedhistorier. Politidelen og triadedelen og kunsten at varetage dem begge uden at kompromittere den anden, giver en interesant balance i spillet. Spillet indeholder lette rollespils-elementer i karakterudviklingsmåden, idet man ved at stige i niveau kan tillære sig nye evner. Denne karakterudvikling løber også på de to sideløbende bånd: politi og triade.






Derudover giver den åbne verden også mulighed for småmissioner såsom tjenester for borgere i nød, afsløring af narkohandler, gaderæs, hanekampe, gambling og sågar karaoke. Alle de små sideløbende ting tilfører point til vores ”Face Level”, som er en tredje karakterudviklingstråd. Det kan virke lidt forvirrende i begyndelsen, at man udvikler sig sideløbende indenfor tre forskellige systemer, men når først man har skabt sig det fornødne overblik over spillets opbygning, så giver det faktisk rigtig god mening. Hver af de tre systemer har ti niveauer. Derfor beskriver vi også systemet som lette rollespils-elementer. For det er ikke de store beslutninger om udvikling, der skal træffes. De er der dog, og de tilfører spillet et ekstra element, som er både motiverende og meningsfyldt.

Der er både skydevåben og andre våben i Sleeping Dogs. Alligevel vil noget af det, der springer mest i øjnene som anderledes for de fleste være, at spillet lægger ekstremt stor vægt på kampsport. Blandede former for Martial Arts, primært Kung Fu, udgør vel ca. 80% af kampene i Sleeping Dogs. Ved første øjekast kan kampsystemet virke lidt trægt, men med lidt tilvænning åbner et intet mindre end fremragende kampsystem sig for en. Man kan gribe det an som en klassisk buttonmasher, men det er der ikke megen sjov ved. Hvis man i stedet lærer sig de forskellige moves, timer sine kontraangreb og udnytter omgivelserne, så bliver man belønnet. Kampscenerne blander på fin vis almindeligt gameplay med implementerede mellemsekvenser, og med hjælp fra telefonbokse, industriovne, jerngelændere, kødkværne og meget andet godt, så kan man i stor stil nyde nogle fantastiske og meget farverige måder at bortskaffe sine fjender på. Spillets kunstige intelligens når det kommer til kamp er egentlig ganske fin. Mange af modstanderne er ikke for kvikke, men dette opvejes at til tider massive mængder fjender. Samtidig har udviklerne meget klogt valgt at skabe forskellige typer af fjender. Nogle er hurtige og kan tåle meget, andre er store og fede og kan således ikke besejres med greb som andre, og nogle igen er bevæbnede med knive, rørtænger og andre våben, som selvfølgelig kan samles op og bruges, hvis man får modstanderen afvæbnet.






Det betaler sig ikke kun for øjets fryd at være dygtig og alsidig i sine kampe. Det belønnes også med XP, som igen gør, at man stiger hurtigere. Alt i spillet vejes og måles, og man kan konstant se pointene ophobe sig ved særligt veludførte angreb og flittig brug af miljøets mange fastinstallerede hjælpemidler. Sådan er det generelt i Sleeping Dogs. Alt hvad man kan gøre, kan man gøre af en grund, og alt belønnes.

Dette bringer mig til de evigt uundgåelige collectibles, eller samleobjekter, som virkelig er noget, der deler vandene hos spillere. Nogle hader dem, imens andre kan snuse rundt i timevis for at finde den sidste, skjulte genstand i en mørk baggyde, hvor man ellers troede, man havde været allerede. I Sleeping Dogs er der lidt bedre grund til at lede efter disse samleobjekter, end der ofte er i andre spil. Det skal med det samme siges, at spillet sagtens kan klares uden at gå efter samleobjekter. Så hvis du pinedød hader det, så lad dig ikke skræmme. Der er dog ingen tvivl om, at udviklerne gerne vil have spillerne til at finde de forskellige genstande. Health Shrines er små bedesøjler, der er placeret rundt omkring i byen. Hver gang man har bedt ved fem af dem, forbedres ens maksimale liv med 10%. Alt i alt kan man fordoble sit liv. Lock Boxes er små goodiekasser, der kan indeholde alt fra våben til tøj eller store kontantbeløb. Sidst men ikke mindst er der de vigtiste samleobjekter, nemlig nogle jadestatuer. Jadestatuerne var engang samlet hos en Kung Fu Stormester. Men de er stjålet, og spredt over hele byen. Hver gang du returnerer en statue til Stormesteren, vil han lære dig et nyt move indenfor kampsport. På denne måde bliver man hurtigt et sandt monster i nærkampene, der venter på hvert et gadehjørne.






Med til at skabe liv i Hong Kong er også muligheden for at spise ved boder, købe drikkevarer, få massage, købe tøj og biler, både og motorcykler. Fælles for mad, drikke og massage er, at de hver i sær giver særlige evner, for eksempel et tidsbegrænset boost til, hvor meget skade ens slag og spark forårssager. Der er mange forskellige boosts, og ved at kombinere dem på kryds og tværs, kan man opnå imponerende fordele. Jeg ser som denne anmeldelse indikerer ikke mange svagheder ved Sleeping Dogs. Hvis jeg skal finde et lille minus, sammenlignet med for eksempel Grand Theft Auto-serien, så bliver det, at der ikke er samme behov for at at pleje venner, familie og kærester. Spillet tilbyder sociale relationer, men alt er missionsrelevant og begrænset til hvad spillets overordnede plot dikterer. Noget af det, der for mange gjorde især Grand Theft Auto IV så unikt, var spillets evne til at knytte spilleren til karaktererne. Samme tilknytning og følelse af virkelig at kende karaktererne opnår man aldrig rigtig i Sleeping Dogs. Dette er dog kun et lille minus til et stort spil.

Grafisk er det overordnede billede generelt flot og finpudset. Det stilistiske udtryk, som udviklerne rammer i gengivelsen af bylivet sidder oftest lige i skabet. Masser af orientalsk stemning og gammelt møder nyt er en nydelse, når gamle templer danner baggrunden for den moderne, neonfyldte storby med letlevende kvinder og karaokebarer, hånd i hånd med de gamle fiskerlejer og de små gadekøkkener. Det flotte udtryk generes en sjælden gang imellem af sporadiske fejl i form af let screen tearing, og fra tid til anden synes jeg også, at det tyder på, at især højhastighedsspil, f.eks. gaderæs, kan resultere i at grafikken hakker lidt. Det er dog som skrevet mindre problemer til et generelt højt, grafisk niveau. Det er ikke fordi Sleeping Dogs billedligt er det flotteste, vi har set, for det er det ikke. Men det rammer en stemning og er derfor overbevisende.






På lydsiden leveres der et fint og levende stemmeskuespil til de mange forskellige og interessante hovedpersoner, vi når at stifte bekendtskab med. Spillets generelle underlægningsmusik er i typisk orientalsk stil, og skaber den helt rette ramme om historien i Sleeping Dogs. Dertil kommer, at der i alle biler, motorcykler og både er indbygget radioer med flere forskellige radiostationer, som vi kender det fra Grand Theft Auto. Her tilbydes et hav af forskellig musik ligefra pop til rock over house og sågar klassisk musik som Nøddeknækkeren. Lydeffekterne i selve spillet er generelt udmærkede. Dog bed jeg mærke i den monotone og uinteressante gengivelse af motorlyde. Et eksempel kan være, at både motorlyd og horn i en personbil lød på samme måde som den bus, jeg kørte i øjeblikket efter. Det er ikke gældende hele tiden. Der er variation. Men det er ikke spillets stærkeste side.

Sleeping Dogs er hele pakken. Et open world spil med en fængende og interessant historie og masser af timers underholdning. Med en bundsolid kampmotor omkring nærkamp er spillets fundament lagt. Hertil kommer, at Sleeping Dogs gaber vidt i ambitionerne. Man bliver både introduceret for ildkampe og racing, som normalt kan være hver sin genre. Sleeping Dogs formår at gøre det hele godt. Med en fornuftig racingmotor og et fremragende ildkampssystem, der lever op til de fleste shootere på markedet, giver udviklerne spillerne smæk for skillingen i mange forskellige facetter.






Der er ingen onlinedel i Sleeping Dogs, og dette kan godt ærgre lidt. Jeg vælger dog at vende det til noget positivt. Vi har så ofte før set onlinedele, som i høj grad bar præg af kun at være skabt fordi det nærmest var normen, at alle spil med respekt for sig selv skulle have en onlinedel. Man har set ringe forsøg på dette, og mange spil havde været bedre tjent uden deres halvslatne onlinedele. Her ved vi, hvad vi får, og det vi har, det takker vi for. Square Enix og United Front Games har skabt et uhyre underholdende og medrivende spilunivers, som er bakket op af solide gameplaymekanikker. Sleeping Dogs er et meget anbefalelsesværdigt spil.
Fakta
Sleeping Dogs

Sleeping Dogs

PlatformXbox 360
UdviklerSquare Enix / United Front Games
UdgiverSquare Enix
Spillere1
Udgivelsesdato17-08-2012
Officiel websiteKlik her
PEGI: PEGI 18 Stoffer Stærkt sprog Vold
Følg Xboxlife her
Xbox Support
Gameplay:9.0
Grafik:8.5
Online:-
Holdbarhed:8.5
Overall 8.5
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne anmeldelse..
Køb spillet - og støt Xboxlife
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.