Fra starten af er det tydeligt, at man har skævet lidt til den succes eksempelvis Batman spillene har opnået. Det føler man allerede i spillets lange intro, hvor man har gjort sig umage for at introducere såvel univers som historie for spilleren. Selve historien er lagt i direkte forlængelse af filmen, og det har sine åbenlyse fordele og ulemper. På den ene side har udviklerne videreudviklet universet, men samtidig kan det ikke undgås, at de spolerer meget af filmen for folk, der ikke allerede har set den. På den anden side har de fleste af os nok gættet, at der her var en superskurk, som blev kanøflet af den heltemodige Spider-Man.
I spillet returnerer man i starten til Oscorp, der endnu engang er omdrejningspunkt for gale streger. Man inviteres på en guidet tur, hvor man bliver vidne til en masse spændende eksperimenter. Inden længe har man set uhyggelige hybridvæsner, kamprobotter og avancerede droner. Som passiv beskuer kan man godt mærke, hvor det hele bærer hen. Ganske rigtigt sker der et uheld, og sørme om man ikke selv er medvirkende årsag. Den kære Spide-Man er nemlig også en hybrid, og nu reagerer de mange væsner på stedet på hans blotte tilstedeværelse.
Det er startskuddet til et af de bedre licenser baseret på netsvingeren. Kampen for at slippe ud af Oscorp er den første spæde introduktion til styringen, og man mærker hurtigt, at der både er fart og tjubang i vente. Vores helt reagerer hurtigt, man har god mulighed for at netsvinge, han er yderst akrobatisk og så er kampene et herligt spil mellem angreb samt undvigelse. Inden længe er man ude i det fri, og så får spillet først rigtigt lov til at udfolde sig. Manhattan venter, og inden længe har man kastet sig ud i friheden i jagten på en kur på en virus, der ikke bare truer verden men også ens udkårne.
Vi følger Spide-Man fra et tredje persons perspektiv, imens vi svinger os over hustagene. Man har en god fornemmelse af at omgivelserne er levende, hvilket bliver underbygget af tilråb og folk der peger, når man nærmer sig gadeplan. Byen er naturligvis spækket med missioner, som vi kan kaste os ud i. Nogle er mest af alt til for at hjælpe os med at udbygge vores evner, mens andre fører os videre i historien. Det er den helt klassiske opbygning for genren.
Selve historien er dog ikke spillets stærkeste kort. Ikke at den er decideret ringe, men den er gennemskuelig og stereotyp. Samtidig lider begivenhederne lidt under, at man blot har valgt at kaste én decideret superskurk og dennes håndlangere ind i legen. I en serie som de to nylige Batman-udgivelser, var det en del af charmen, at der var en masse sidehistorier med hver sit stærke modspil til at holde interessen fanget.
Teknisk er det en kompetent udgivelse. Byen er ganske flot udført, og selv om der måske godt kunne være mere variation og detaljerigdom, så er den overordnede fornemmelse af en levende verden til stede. Vores hovedperson er virkeligt godt gengivet, og den tætte kameravinkel er med til at underbygge illusionen af en filmisk oplevelse. Til gengæld er fjenderne ikke varierede nok, og det føles hurtigt som om man bekæmper generiske fjendebilleder.
The Amazing Spider-Man er en ganske underholdende titel, som professionelt lægger sig op af filmoplevelsen. Det er lykkedes at skabe en yderst vellykket licens, som elskere af netsvingeren vil nyde. Historien kunne godt have været bedre, og en anelse mere variation ville være værdsat. Alligevel føler man sig i godt selskab det meste af vejen, hvilket især skyldes den gode styring samt det flotte tempo.
Facebook
Twitter
