The Invasion Has Begun
Året er 2012 og jorden er under angreb af en ukendt fjende, hvis eneste mål er at udslette menneskeheden. I en fjern galakse langt fra jorden er Novus-racen i gang med at mobilisere et stort angreb imod deres ærkefjende, Hierarchy-faktionen. Novus rejser gennem galaksen og lander parat til at bekæmpe Hierarchy, her på jorden. I kampens hede dukker et andet imperium op fra jordens indre.
Det er basalt set historien fortalt i korte træk, og det er stort set hverdagskost i en moderne science fiction-historie, det vil sige en historie uden de helt store overraskelser. Denne noget almindelige historie bliver fortalt i en kampagne som strækker sig over fire kapitler, hvoraf et af dem er en lidt lang introduktionsmission. De fire kampagner slutter dog før man egentligt føler at de begynder, hvilket er en stor skam.
En kampagne strækker sig typisk over 7-8 missioner, hvoraf en mission typisk er 30-40 minutter lang, hvis man spiller det på medium sværhedsgraden.
For Novus!
Der er tre spilbare faktioner i spillet. Den første faktion man stifter bekendtskab med er Novus robotterne som mest af alt henvender sig til almindelige RTS spillere, da de ikke er så krævende at spille med. Novus styrker er ikke specielt stærke, men deres enheder er billige og hurtige at producere. I flok kan Novus nemt regere hele slagmarken.
Den anden faktion er de såkaldte Hierarchy styrker, som mest af alt minder om noget, der er taget fra Steven Spielberg filmen War of the Worlds. Hierarchy er primært baseret på, at de ikke behøver at lave deciderede baser, og deres enheder er utroligt effektive, men langsomme. Det helt store i Hierarchy er dog deres såkaldte Walkers, som er nogle store enheder, der fungerer som deciderede baser, og kan derfor lave nye enheder. En Hierarchy spiller kan lave tre Walkers af gangen, og det er et imponerende syn, når en Walker er på vej imod en base.
Den sidste faktion er Masari-racen, som er den eneste egentlige menneske-agtige faktion. Masari er en utrolig taktisk race, da deres enheder kun er effektive, hvis man hele tiden har overblik over slagmarken, samt viden om hvornår det er effektivt, at bruge deres specielle kræfter.
Udover kampagnen er der også mulighed for at spille ganske almindelige spil imod enten computeren eller mod andre personer via Xbox Live. Det virker ganske fint at spille over Xbox Live, men man kunne ønske en faktion mere og flere indstillinger til ens kampe. Petroglyph har dog lovet, at der senere på året vil kunne spilles imod PC-ejere. Så kan konsolejerne endelig vise, at konsolspillere godt kan finde ud af RTS spil.
Point & Press
Selvom historien er lidt af en middelmådig omgang, så skinner spillet for alvor igennem på den måde hvorpå det spilles. Petroglyph har formået at lave styringen så overbevisende og hurtig, at selv en konsolspiller vil kunne følge med på de samme hastigheder, som en der spiller det på en PC.
Alle knapper på Xbox 360 kontrolleren bliver brugt på en overbevisende måde, og efter en time eller to med spillet, så er det sjældent, at man fumler med kontrolleren. Det kan dog være lidt svært at vælge alle de enheder man skal bruge på en gang, men efter lidt tilvænning så finder man sin egen måde, at gøre dette på.
Hastigheden er helt fænomenal, og det er en stor bedrift af Petroglyph. De har virkelig formået at lave en styring, som uden tvivl vil stå som et stærkt eksempel for fremtidens konsol RTS-titler.
Teknisk makværk
Selvom styringen er fantastisk, så er den tekniske side af spillet langt fra styringens kvaliteter. Grafikken er langt fra det der blev set i Command & Conquer 3: Tiberium Wars til Xbox 360. Og ikke nok med at spillet ikke er videre pænt at se på, så lider det også et meget stort og utilgiveligt problem; en meget ustabil framerate.
I de sidste missioner af Novus kampagnen har man et relativt stort antal enheder på skærmen, og dette medfører, at spillet kører i et decideret snegletempo. Hierarchy kampagnen kører super godt, og man får mere ud af de missioner, men de mange slowdowns er specielt gældende for skirmish og multiplayer, specielt hvis man spiller som Novus racen.
Designet er dog ret flot, og lydsiden kan bedst beskrives som værende middelmådig, dog med et solidt stemmeskuespil.
Fantastisk gameplay, dårlig teknik
Universe at War: Earth Assault er et super godt spil, når det virker, men desværre oplever man alt for ofte at spillets tekniske side ødelægger oplevelsen. Universe at War: Earth Assault er dog stadigvæk det bedste eksempel til dato på et konsol RTS med den nærmest perfekte styring og afbalanceret gameplay.
Kan man se bort fra spillets enkelte fejl, så bliver man belønnet med genrens nok bedste konsoludspil til dato, samt muligheden for at kunne spille imod PC ejere i fremtiden, kan blive en meget interessant oplevelse.
Facebook
Twitter
