Gameplay
Shadowrun startede som et pen og papir rollespil i sin tid, senere blev det til et succesfuldt rollespil på Super Nintendo, og nu har FASA Studios (Crimson Skies, Mechassault) samlet serien op og gjort det til et multiplayer FPS-spil på Xbox 360 og Windows Vista.
Historien i Shadowrun tager sit udgangspunkt i følgende setup: For 5000 år siden levede mennesker og andre racer i fred med hinanden. Magi var tilgængeligt for alle og alt var godt. Dog varede dette ikke evigt, og magien begyndte at forsvinde fra verdenen, og de mange forskellige væsner forsvandt ud i skyggerne, og gemte sig indtil magien atter vendte tilbage.
Menneskene overtog nu jorden, og de herskede i 5000 år. Nu er magi vendt tilbage, og nu er de (RNA) i åben krig mod væsnerne fra skyggerne, som vil lade alle få adgang til magi (The Lineage).
Denne baggrundshistorie forsvinder dog hurtigt ud i glemsel, for Shadowrun er udelukkende et multiplayerspil, så der er egentlig ikke nogen grund til at spillet er fyldt med en spændende historie i manualen. Men når man er kommet sig over skuffelsen over den manglende singleplayerdel, så kan man hoppe direkte ned i multiplayerdelen, for det er alt hvad Shadowrun byder på.
Multiplayer i Shadowrun er bygget op om tre forskellige spilmodes. Der er den typiske variant af Capture the flag, så er der Raid, som er angrib og forsvar med et enkelt flag, og til sidst er der den typiske deathmatch, hvor det er alle mod alle.
De tre multiplayermuligheder er meget begrænsede, og det er meget skuffende at opleve, at der kun er disse tre muligheder i et spil, som udelukkende er multiplayerbaseret.
Det er altså ikke i de forskellige multiplayermuligheder man skal finde de originale elementer i Shadowrun. De originale ting i Shadowrun findes i selve gameplayet. For når en runde går i gang, vælger man blandt de fire forskellige racer i spillet. Der er dværge, elvere, mennesker og trolde. Hver race har deres egne fordele og ulemper. Men fælles for dem alle er, at de har adgang til magi og teknologi.
Magi og teknologi ændrer fuldkommen måden spillet spilles på. For med magi er det muligt at teleportere sig rundt på banen, som man vil, genoplive ens venner eller hidkalde monstre fra skyggeverdenen. Teknologi giver en mulighed for at slå vinger ud, så man kan svæve på tværs af banen eller sigte bedre med ens våben.
Magi og teknologi ændrer fuldkommen måden man spiller på, nu handler det ikke længere blot om at være den bedste der kan sigte efter hovedet, men i stedet om at tænke kreativt, og lave de bedste kombinationer med ens magi og teknologi. På trods af at der er mange forskellige typer af magi og teknologi, så føles spillet utroligt balanceret, og man føler ikke at nogle bestemte kombinationer er mere overlegne end andre, og det gør spillet til en god oplevelse, da der er mulighed for at lave kombinationer af magi og teknologi der passer til ens helt egen spillestil.
Men selv med det gode og kreative gameplay, så kan man ikke komme udenom at Shadowrun har en del problemer. Spilmulighederne er som sagt meget begrænsede, og spillets ni baner minder alt for meget om hinanden, og der går ikke lang tid før man føler, at man har set alt hvad spillet har at byde på i den sammenhæng. Men hvis man kan se bort fra de fejl, så venter der er en anderledes og meget interessant FPS-oplevelse i Shadowrun, dog kan man ikke undgå at føle, at der er en masse potentiale som ikke bliver indfriet.
Grafik
Grafisk er spillet ikke særlig imponerende. Det grafiske udtryk i spillet er meget forvirrende, og det føles som om de forskellige stilarter i spillet ikke harmonerer ordentligt sammen, og det kommer i stor grad til udtryk, når man kigger på spillets figurmodeller, som ser ganske fine ud, men det føles som om de ikke passer ordentligt ind i spillets miljø, og derfor virker det hele meget malplaceret.
Selve miljøerne i spillet er også meget kedelige; der er en meget simpel arkitektur, og banerne byder ikke på den store variation, hverken i design eller det grafiske udtryk. Enkelte steder oplever man små grafiske elementer der er imponerende, men alt i alt er miljøerne ikke meget at råbe hurra for.
Til gengæld er de forskellige magiske effekter ganske pæne. Der bliver gjort stor brug af partikeleffekter når man smider de forskellige magier, og det ser alt sammen ganske godt ud. Dog er effekterne fra ens våben ikke helt så imponerende, og selve våbenmodellerne er meget kedelige og virker meget stereotypiske, og har ingen specielle effekter eller originalt design.
Lyd
Lydmæssigt byder Shadowrun ikke på meget. Lydeffekterne i spillet er ganske gode, nogle af våbnene lyder helt rigtige, som spillets sniperriffel eller maskinpistol, mens shotgunen ikke lyder helt som forventet.
Soundtracket i spillet er næsten ikke til stede, og det træder kun i kraft enkelte gange i løbet af spillet, og når det endelig kommer frem, så er det typisk og kedelig elektronisk musik, som ikke har meget energi eller unikhed over sig.
Holdbarhed
Med kun ni baner, tre spilmuligheder og ingen singleplayerdel, er Shadowrun ret begrænset hvad angår muligheden for at variere ens spiloplevelse. Men hvis man bliver fanget af Shadowruns gameplay, så kan man forvente at blive hængende i spillet i meget lang tid, da spillets partysystem (som er taget direkte ud af Halo 2), gør at man kan hygge sig med sine venner, mens man deler tæsk ud.
Overall
Shadowrun er et spil som kun fans af online multiplayer bør hoppe ind i. Hvis man kan lide anderledes titler, hvor man skal spille i hold og tænke kreativt, så er Shadowrun et spil man bør tage et kig på.
Facebook
Twitter
