Sunset Overdrive hands-on

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 19. august 2014 - kl. 20:07
Del denne artikel:
0 0
I Microsofts pressecenter på Gamescom messen, satte vi os ned med amerikanske Insomniac Games og deres Sunset Overdrive. Det er et helt igennem crazy spil.

Hvis man skal tro på interessen omkring Sunset Overdrive på Microsofts Play Day forud for Gamescom messen - og også på selve messen, så kan det her blive et efterårets helt store sleeper-hits - og Sunset Overdrive ser bestemt også anderledes og interessant ud.



Det kan være lidt svært at beskrive Sunset Overdrive, men på en eller anden måde minder det mig om Jet Set Radio tilsat lidt Crackdown og krydret godt med Insomniacs sædvanlige humor og deres klare varemærke; en masse skøre våben.

Skulle du bruge en undskyldning for at gå amok med massevis af skøre våben, så giver Sunset Overdrive dig den heldigvis. Sodavandsproducenten Fizzco er kommet i vanskeligheder efter lanceringen af deres nye energidrik Overcharge Delirium XT. Det viser sig nemlig, at den har nogle uheldige bivirkninger for de personer som drikker den, de bliver nemlig forvandlet til nogle savlede orange mutanter, som angriber alt og alle. Byen bliver sat under karantæne og du er blevet lukket inde i byen sammen med disse mutanter og det er nu din opgave, at rense byen fra de her grimme bæster.

Insomniac's varemærke er altid skøre og tossede våben og det er bestemt ikke anderledes i Sunset Overdrive. Vi fik demonstreret lidt forskellige våben af Insomniac, for eksempel Turrent Copters, som er små bevæbnede modelhelikoptere, som er effektive til at kontrollere og angribe større grupper af fjender, der er The Dude, som er et våben, der skyder med hoppende bowlingkugler og ikke mindst TnTeddy, som er en bamse spændt fast på en stang dynamit, som man så skyder af sted, som en slags rocketlauncher. Der er blevet brugt meget tid og mange krøllede hjerner til at opfinde disse skøre våben, men de er med til at give Sunset Overdrive en helt speciel stil og en dejlig befriende useriøs stemning.



Man hopper fra hustage til hustage, fra bil til bil, klatre op ad vægge og grinder rundt på gelændre og andet i den farverige Sunset City, mens man skyder på alt hvad der bevæger sig med disse tossede våben - og det er her, at Crackdown smagen kommer ind i billedet. Man bevæger sig som i Jet Set Radio, man kæmper og ignorere tyngdekraften som i Crackdown og dette tilsat Insomniacs bindegale våben og kiksede humor, så er det ved at være en ret velsmagende energidrik, som Insomniac er ved at have brygget sammen her.

Vores første indtryk af spillet var bestemt positivt. Det virker som et dejlig useriøst spil i mængden af spil, som forsøger at være så realistiske som mulige. Som Insomniac Games sagde, så var der, i deres øjne, mange spiludviklere som havde glemt fokus lidt, nemlig at spil skal være spil og sjove at spillet, i stedet for nødvendigvis at være realistiske. "Fun triumphs realism" som de sagde og det er Sunset Overdrive et godt eksempel på.

Hvis du er ude efter et crazy og anderledes skydespil, som du kan spille enten alene eller side om side med dine venner, er det Sunset Overdrive du skal have - for Insomniac plejer sjældent at skuffe i denne genre og Sunset Overdrive ser ud til at være godt på vej.



Sunset Overdrive kommer eksklusivt til Xbox One den 31. oktober og kan også købes i en samlet pakke, hvor du naturligvis får spillet men også en lækker hvid Xbox One og en lige så lækker hvid kontroller - og lige nu er denne pakke annonceret til 399,99 euro, svarende til lige knap 3.000 kr. Vi ved endnu ikke, hvad denne pakke vil komme til at koste i Danmark.

Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide dette preview..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support