Vi får en kort introduktion af Alex Grimbley fra Black Box, som er producer på spillet, meget af det er selvfølgelig den sædvanlige salgstale; "Det største Need for Speed nogensinde, dobbelt så meget vej som før, bedre grafik"... og så videre. Desværre får vi også at vide at vi skal afprøve spillet på PlayStation 3, der kører debugkode af spillet, derfor kan der være nogle glitches. Inden længe får vi lov til at gå i gang med at spille singleplayer delen igennem, vi får dog ikke forhistorien, da EA gerne vil gemme nogen af overraskelserne.
Vi møder vores hovedperson, Jack, på en kinesisk restaurant i San Fransisco, hvor han sidder sammen med sin gamle bekendte, Sam. Hun har et tilbud til ham; han skal deltage i "The Run" - et løb tværs over USA. Vinder han løbet, vil hun sørge for at han bliver gældfri og samtidig får han lov at beholde 10%, i første omgang er han skeptisk, indtil hun fortæller ham at førstepræmien er 25 millioner dollars.
Herfra går det videre til valg af bil, der er ikke så mange at vælge mellem til at starte med, og forskellen mellem dem virker ikke stor. Jeg lægger ud med en matsort BMW M3 GTS og næste øjeblik er jeg ude i San Fransiscos gader.
Sam kontakter mig over den iPad lignende ting hun har givet mig og beder mig sætte farten op hvis jeg skal nå at være med i løbet og jeg har nu ca. halvandet minut til at nå frem til målstregen. Det går over stok og sten i vanlig Need for Speed stil, det er den kendte arcade fornemmelse; fuld power på overstyringen med masser af udskridninger i svingene, jeg møder et par konkurrenter og sammen kæmper vi om at nå frem til mål med politiet i hælene.
Nu går selve løbet i gang; målet er at være den første i New York, dette repræsenteres ved at modstanderne du møder har et lille tal over bilen, der viser deres position. Til at begynde med ligger jeg som nr. 250, men det skal der hurtigt blive ændret på. Spillet er en blanding af klassisk kom-først-til-mål racerløb og så udfordringer som når du skal overhale tre modstandere inden stopuret løber ud, eller bare undgå politiets vejspærringer, mens andre udfordringer går ud på at du alene skal køre et stykke vej på den hurtigste tid for at avancere i løbet.
Jeg synes modstanderne udmærker sig ved at være blevet lidt mere aggressive, uden vi dog nærmer os en avanceret form for kunstig intelligens. De kører ind i siden på dig når du prøver at komme forbi og er ikke bange for at afvige fra ideallinien for at spærre vejen for dig. Alt i alt synes jeg at konkurrenceelementet er ramt meget godt, da man føler at alle virkelig kæmper for at komme først.
Jeg har kørt et par baner igennem Yosemite nationalpark, som i øvrigt er ret flotte, specielt Ellery Lake fanger ret godt stemningen fra virkelighedens verden med små landeveje langs søen og campingpladser, der ligger spredt langs ruten, og synes efterhånden det er ved at være tid til at skifte bil. Dette foregår på de tankstationer du kan køre ind på og når du gør dette, bliver løbet i øvrigt helt ulogisk pauset - jeg synes man kunne have bidraget til spændingen, hvis bilskift midt i løbet blev straffet med tidstab eller lignende.
Der er flere biler til rådighed nu, og med stor tilfredshed vælger jeg en Nissan GT-R, med en 0-100 tid på 3,2 sekunder må den være perfekt til mit ræs gennem Vegas. I modsætning til tidligere Need for Speed spil, kan du ikke ændre så meget på din bil, men du kan dog skifte farve og vælge mellem op til tre udstyrspakker der giver bilen lidt mere gejl i form af spoilere og sænkning.
Min glæde over den nye Nissan falmer dog hurtigt, da først jeg kommer ud på vejen. Selv med en på papiret overlegen accellerationsevne mærker jeg ikke den store forskel på min bil og de andre - kigger man i oversigten over de forskellige biler, vil man kunne se at mange af dem er modificeret i særlig "NFS Edition", så ældre biler også kan være med. Dette giver nogle lidt sære oplevelser, som når man i sin 530 hestes Skyline får baghjul af en Golf II med brede skærme - men på den anden side er dette jo Need for Speed og ikke en traditionel racingsimulator. I typisk Need for Speed stil, er alle biler også udstyret med lattergas, som om det var den naturligste ting i verden. Det giver nogle gode kampe og giver dig lidt ekstra sved på panden når du ser den blå flamme stå ud af forankørendes udstødning.
På vej ind i Las Vegas bliver jeg introduceret for det der kaldes "Rivals", som er nogle mere aggresive konkurrenter, dog ikke mere end de kunne klares i første forsøg. Belønningen for at vinde over dem er adgang til deres biler, og på den måde får man hurtigt opbygget en pæn bilpark.
Nu kommer vi til nogle baner i Las Vegas, som forventet er det et hav af neonlys og igen må jeg sige at Black Box har formået at ramme den rigtige stemning. Racerløb inde i byen betyder også mere politi på vejene, og denne gang er ingen undtagelse, det vrimler med politibiler og vejspærringer og Frostbite 2 motoren viser hvad den duer til, når jeg fræser igennem et par hegn for at finde den hurtigste genvej.
Alt i alt ser det ud til at blive en ganske underholdende titel, hvis du bare trænger til at hurtigt fartfix og ikke sætter realismen i højsædet. Grafikken er flot og de mange lokationer fra virkelighedens verden ser rigtig godt ud - der var enkelte småfejl hist og her, men jeg vil lade tvivlen komme til gode, da det trods alt var en debug version vi testede.
Fans af Need for Speed serien vil helt sikkert nyde dette nye kapitel, som ikke ændrer ved den grundlæggende opskrift, men fokuserer på det de er gode til; racerløb uden de store dikkedarer. Der har været meget snak om delen hvor man stiger ud af bilen - jeg havde desværre ikke mulighed for at prøve det selv, da min maskine frøs da jeg kom til det, men jeg havde mulighed for at se det på en af de andre maskiner; det er en kort sekvens, hvor du skal lave nogle timede knaptryk, ikke noget voldsomt, men et lille afbræk fra selve spillet. Det umiddelbare indtryk var at det virkede meget afvekslende.
Need for Speed: The Run får premiere den 18. november. Vil du læse mere om spillet, kan du læse vores interview med spillets producer her
Facebook
Twitter
