Xboxlifes Project CARS løbsserie #3 skydes nu i gang

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 31. maj 2016 - kl. 09:58
Del denne artikel:
2 7

Den 8. juni skydes Xboxlifes Project CARS løbsserie #3 i gang og tilmeldingen er nu åben. Se her hvordan du gør.

I løbsserie #2 kørte vi i Gruppe A biler og i løbsserie #3 er vi tilbage i GT3 klassen. Denne gang køres der i et hold format, hvor der vil være en 1. kører og en 2. kører på hvert hold. Løbsserien er fordelt over 10 løb på fem løbsdage, altså to løb på hver løbsdag, som vil være to løb på samme bane, men med forskellige opsætninger. Det første løb køres den 8. juni og herefter køres der hver 14. dag frem til og med 3.august.

Løbskalenderen ser således ud:
Løb #1-2 (8. juni - uge 23) - Watkins Glen Short, skiftende tørvejr, 10:00 - 15:30
Løb #3-4 (22. juni - uge 25) - Nürnburgring Sprint Short, skiftende tørvejr, 13:00 - 17:30
Løb #5-6 (6. juli - uge 27) - Sakitto Sprint Short, skiftende tørvejr, 10:00 - 17:30
Løb #7-8 (20. juli - uge 29) - Mazda Laguna Seca Raceway, realistisk vejr (20-07-16), 10:00 - 17:30
Løb #9-10 (3. august - uge 31) - Zolder, skiftende tørvejr, 18:00 - 19:30

Der køres på følgende baner: Watkins Glen, Nürnburgring, Sakitto, Mazda Laguna Seca, Zolder og vi har forståelse for, at det kan være svært at køre alle løb, derfor har vi en regel om at ens ringeste løb ikke tæller med i pointstillingen – det vil sige, at man kan tåle at misse en løbsdag og stadig gøre sig gældende i den samlede stilling.

Der er ændringer i forhold til tidligere løbsserier. Vi kører nu med fuld damage og mekaniske fejl, ligesom dækslid er sat til 3x. Kører vil blive inddelt i licensklasser alt efter erfaring og evner og den individuelle konkurrence er internt i hver licensklasse, holdkonkurrencen er på tværs af licensklasserne. Der vil være virtuelle pokaler til de 3.bedst placerede i hver licensklasse samt de 3 bedste hold.

Der vil som minimum være en lodtrækningspræmie, man optjener et lod pr. kørt løb og vinderen findes når serien er færdigkørt. Al information vedr. det aktuelle regelsæt til den kommende serie finder du her.

Der er deadline for tilmelding torsdag den 2. juni kl. 21.00, herefter vælges bil/hold af 1. kørere, når de har valgt, kan 2. kørere vælge blandt de biler/hold 1. kørerne har valgt til løbsserien.

Har du lyst til at være med, så kan du tilmelde dig lige her.
Log ind og stem
7
Der er 7 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support