Stadigvæk problemer med Xbox Live

Skrevet af: Morten Skou - 10. januar 2008 - kl. 00:12
Del denne artikel:
38 0

Til trods for at Microsoft har erkendt at der er en fejl på Xbox Live, og endda har meldt ud om at deres Teknikere ikke går hjem før det er løst, så er fejlen stadigvæk til stede.

Til trods for at Microsoft har erkendt at der er en fejl på Xbox Live, og endda har meldt ud om at deres Teknikere ikke går hjem før det er løst, så er fejlen stadigvæk til stede.

Man skulle tro, at en service som man betaler 40-50 kroner om måneden for, trods alt burde virke det meste af tiden. Sådan har det dog ikke været det sidste lange stykke tid med Microsofts Xbox Live service som bruges af millioner af Xbox 360 brugere verden over.

Ifølge Microsofts officielle udmelding, så skyldes problemerne med Xbox Live at der kom uforudset mange nye medlemmer på Xbox Live i julemåneden – men i dag skriver vi den 9. januar, og folk oplever stadigvæk det mest mystiske problemer.

De fleste folk oplever nok de ”små” problemer, som at man ikke kan spille imod andre online, ikke hente ting fra Xbox Live markedspladsen eller ikke købe nye Arcadespil. For andre spillere ser det dog helt anderledes ud. Hvis man eksempelvis forsøger at ”recover” sit gamertag for at få det tilbage på sin egen Xbox, efter at have været på besøg hos en kammerat – så er der set flere eksempler på at det ikke kan lade sig gøre. En enkelt som vi har snakket med her på Xboxlife, har måtte vente siden lørdag den 5. januar og helt frem til i dag, før det lykkedes for vedkommende at få sit gamertag tilbage.

Bedre bliver det ikke af, at hvis man kigger på Xbox.com’s status for Xbox Live, så ser alt ud til at køre helt normalt. Statusen er som altid ”Up and running”.

Andre oplever problemer med, at deres Forza 2 profiler bliver erklæret for korrupte, åbenbart fordi et automatisk ”anti-snyd” system ikke er blevet kodet ordentligt til at kunne håndtere nedbrud på Xbox Live. Antallet af folk der på mystisk vis får en besked i Halo 3, om at de er blevet bannet fra matchmaking stiger også stødt.

Ringer man til Microsofts support med et af de før nævnte problemer, så får man blot at vide, at de intet kan gøre for at få dig unbannet igen. Xboxlife forsøgte i dag at komme i kontakt med Microsoft Danmark for at få en udtalelse om problemet, og forhåbentlig sætte skub i en eventuelt løsning – men det lykkedes desværre ikke for os at komme igennem, vi prøver igen i morgen.

Hvis ikke Microsoft snart tager sig sammen og får løst problemet, så er det uden tvivl et spørgsmål om tid, før mange trofaste Xbox-ejere begynder at overveje om det virkelig er besværet og pengene værd at eje en Xbox. Hvis der både skal være problemer med at konsollerne brænder af hele tiden og samtidigt at man ikke kan bruge dem ordentligt når de virker, så ser fremtidsudsigterne ret kedelige ud.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support