SSX udkommer til januar

Skrevet af: Nicolai Hansen - 14. april 2011 - kl. 16:46
Del denne artikel:
9 0

EA har annonceret ny titel og udgivelsestidspunkt for det næste spil i SSX serien.

Sidste år annoncerede EA, at et nyt SSX spil efter flere års pause er på vej under titlen SSX Deadly Descents. Nu er de også klar med et udgivelsestidspunkt, eller næsten klar, da de indtil videre kun har offentliggjort at spillet kommer på butikshylderne i januar 2012 under en ny titel; SSX.

Til gengæld ser det ud til at EA kun har valgt at spare på taglinien, og vil forsøge at gøre spillet endnu større og bedre. Kendte karakterer vender tilbage i form af Zoe og Elise, om de får selskab af venner og uvenner fra de tidligere titler vides på nuværende tidspunkt ikke. Til gengæld vides det, at spilleren får mulighed for at boltre sig på cirka 70 bjerge, og at hvert bjerg vil have flere baner i bedste SSX stil. Banerne vil flere steder løbe på kryds af hinanden og dele segmenter.

Som noget nyt vil spillerne også blive udsat for forhindringer og farer i form af laviner, hård vind og stenskred. For ikke at blive fuldstændigt væltet over ende af naturen, kan karakterne trække i noget moderigtigt udstyr, der også har direkte indvirkning på deres evner og chancer mod elementernes rasen.

Mens vi taler om udstyr, så har EA også annonceret en ny feature, der nok skal få gang i diskussionerne på diverse SSX relaterede fora; jump suits. Det er dragter, der gør spilleren istand til at foretage base jumps, og svæve ned fra bjergene med hjælp fra de indbyggede "vinger". Dragten skulle fungere efter samme princip som flyveegern bruger til at svæve.

Her på xboxlife.dk ser vi frem til, at EA frigiver endnu flere informationer om SSX.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support