Rygte: Næste Xbox får tablet interface

Skrevet af: Nicolai Hansen - 9. januar 2012 - kl. 15:44
Del denne artikel:
17 0

De seneste rygter og spekulationer indikerer, at den næste Xbox kan styres via en medfølgende tablet.

Over de sidste 12 måneder har der været rigtig, rigtig mange rygter om den næste konsol fra Microsoft. Hvornår den annonceres, hvornår den udkommer, hvilket navn den får, hvad den kan bruges til (ud over at spille på naturligvis) og en helt masse andet som kan gøre selv den største Xbox entusiast svimmel.

Nu er der endnu et rygte til samlingen. Dette nye rygte baserer sig i høj grad på Microsofts strategi omkring integrering af sine forskellige platforme; Windows til PC, Windows Phone og Xbox, hvor der nu spekuleres i at den næste Xbox udover at kunne styres via Kinect, også vil kunne styres via en medfølgende tablet. Med andre ord den næste Xbox bliver fuldt integreret med resten af Microsofts portefølje af produkter, og som følge deraf kan den styres via en lille mobil computer. Sammenholdt med kraftige indikationer af, at den næste Xbox i endnu højere grad vil samle spil, film, musik og internet browsing giver dette faktisk rigtig god mening.

Der er dog stadig kun tale om rygter og spekulationer, men man kan jo altid håbe på, at andre rygter taler sandt, og Microsoft afslører sin næste konsol til E3 senere på året.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support