Rockstar bekræfter: Red Dead Redemption spilbart på Xbox One fra på fredag

Skrevet af: Jakob Helms Andreasen - 6. juli 2016 - kl. 12:12
Del denne artikel:
11 8

Den gamle posse af cowboys skal samles, og hattene skal skydes af alle gringos endnu en gang!

Klassikeren Red Dead Redemption fra 2010 har længe været et af de Xbox 360-spil, som flest har ønsket at kunne spille på deres Xbox One via bagudkompatibilitet. For et halvt år siden bekræftede Rockstar Games og Microsoft, at de var i gang med at gøre spillet klart - og nu er vi endeligt nået dertil!

Fra 8. juli kan alle der ejer enten Red Dead Redemption eller udvidelsespakken Undead Nightmare spille spillet på deres Xbox One - og her på redaktionen har vi glædet os til endnu en gang at sætte os i sadlen som John Marston i dette fantastiske storhit. Har man aldrig spillet Red Dead Redemption er spillet endda på tilbud for 62kr, hvis man er Gold-medlem.

Nu krydser vi bare fingre for, at Rockstar Games snart annoncerer endnu et spil i serien. Glæder du dig til igen at spille Red Dead Redemption?
Log ind og stem
8
Der er 8 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support