Ny Recon Tech Special Edition controller på vej til Xbox One

Skrevet af: Morten Skou - 21. marts 2017 - kl. 18:18
Del denne artikel:
8 5

Microsoft har i dag annonceret, at der i slutningen af april kommer en ny slags controller til Xbox One.

Hidtil har det været sådan, at hvis du ville have en ekstra lækker controller til Xbox One, så skulle du ud og investere i en Xbox One Elite controller, som desværre lå i den høje ende af prisskalaen. Nu er Microsoft snart klar med en controller som har nogle af de samme funktioner, men som kun er lidt dyrere end en normal controller.

Den nye controller der bærer navnet: Xbox Wireless Controller - Recon Tech Special Edition, er militærfarvet og har et greb der gør at den skulle være bedre at holde på. Derudover har den ligesom Xbox One Elite controlleren mulighed for at ændre på knap-konfigurationen og så har den op til dobbelt så lang rækkevidde som en normal controller.

Den er udstyret med 3,5mm jack-stik og det er muligt at bruge den både sammen med Xbox One, din PC eller tablets med Windows 10 via Bluetooth.









Den nye controller kommer i handlen den 25. april, på Xbox.com er den i øjeblikket prissat til 599 danske kroner.
Log ind og stem
5
Der er 5 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support