Ny direktør i Microsoft Danmark

Skrevet af: Jakob Tofte - 5. juli 2012 - kl. 14:57
Del denne artikel:
9 0

Jørgen Bardenfleth stopper som direktør i Microsoft Danmark. Afløseren er fundet.

Det bliver Niels Soelberg, der afløser Jørgen Bardenfleth som administrerende direktør i Microsoft Danmark, meddeler selskabet.

Niels Soelberg har arbejdet for Microsoft i forskellige roller gennem elleve år, senest som øverste ansvarlig for salg til den offentlige sektor i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA).
Et spændende år

Jørgen Bardenfleth har fået en stilling som Senior Director for Strategic Projects i Microsoft International, skriver Microsoft.

"Jeg har den største respekt for Jørgen og er på både virksomhedens og egne vegne meget glade for, at vi beholder hans evner, ekspertise og passion i Microsoft," udtaler Niels Soelberg.

"Vi står foran et af de mest spændende år i Microsofts historie med mange nye produkter og løsninger på vej. Jeg ser frem til sammen med teamet at bringe de mange fordele ved vores produkter til vores partnere, danske virksomheder, den offentlige sektor og forbrugerne," lyder det fra den nye direktør.

Eric Boustouller, chef for Microsoft i Vesteuropa, udtaler om Microsoft Danmarks nye direktør:

"Microsoft Danmark har konstant været blandt de bedst performende i Microsoft, og jeg er overbevist om, at Niels vil bygge videre på den succes."
Bardenfleths nye job


Jørgen Bardenfleth skal i sit nye job fokusere på udvikling og implementering af strategier og tiltag, der skal skabe vækst for Microsoft.

Han har været administrerende direktør i Microsoft Danmark siden 2004.

"Det har været en glæde og fornøjelse at være administrerende direktør i Microsoft Danmark de sidste otte år. Jeg har glædet mig til at tage på arbejde hver dag og har arbejdet med en fantastisk gruppe mennesker," siger han i en pressemeddelelse.

"Jeg glæder mig meget til at udnytte det, jeg har lært i Danmark, på tværs af mange lande."

Niels Soelberg overtager med øjeblikkelig virkning posten som administrerende direktør.

Han kommer til være direktør i en virksomhed med en afgørende position i den danske it-branche.

Microsoft Danmark omsatte for 798 millioner kroner i 2011, mens selskabet omsatte for henholdsvis 832 millioner i 2010 og 847 millioner kroner i 2009.

Der er omkring 398 ansatte i Microsoft Danmark, som Niels Soelberg altså nu kommer til at stå i spidsen for.


Artikel skrevet af Kim Stensdal, Computerworld
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Seneste opdaterede blogs
Følg Xboxlife her
Xbox Support