Microsoft: Vi snakker ikke om ny Xbox til dette års E3

Skrevet af: Morten Skou - 15. marts 2012 - kl. 22:56
Del denne artikel:
14 0

Til trods for at mange rygter peger på, at Microsoft har tænkt sig at annoncere en ny Xbox-konsol under dette års E3, så siger Microsoft nu at det ikke er tilfældet.

David Dennis der er talsmand fra Microsoft har i dag udtalt, at der ikke er nogle planer om at snakke om hardwaren til en eventuel kommende generation Xbox-konsol under dette års E3.

En række anonyme kilder, har ligeledes udtalt til Bloomberg, at Microsoft vil forsøge at presse endnu et års levetid ud af den nuværende Xbox 360, og altså tidligst annoncere den næste Xbox i 2013 - og med stor sandsynlighed udgive konsollen samme år, eller tidligt i 2014.

Kigger man på salgstallene for Xbox 360, så har Microsoft da heller ikke umiddelbart nogen grund til at udgive en ny konsol netop nu. 2011 var nemlig et af de bedste år for Xboxen - ikke mindst på grund af udgivelsen af Kinect der som bekendt slog alle rekorder.

Problemet ved at annoncere en ny Xbox-konsol allerede nu, og først udgive den i 2013 er naturligvis, at det mere eller mindre vil dræbe salget af Xbox 360 lige fra den nye konsol bliver annonceret.

Linket til ovenstående nyhed hvor David Dennis er citeret, er i øvrigt tweetet af en anden talsmand fra Microsoft, nemlig Larry Hryb - bedre kendt som Major Nelson. Så meget tyder på, at vi altså ikke får noget nyt om Xbox 720 til E3 i år.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support