McLaren 720S med i det kommende Project Cars 2

Skrevet af: Morten Skou - 8. marts 2017 - kl. 19:15
Del denne artikel:
0 3

Den nye Mclaren 720S er netop blevet præsenteret under det Internationale Motorshow i Geneve og samtidig blev det meldt ud, at den labre bil også vil være en del af Project Cars 2.

Slightly Mad Studios knokler med garanti løs, for igen at give bilenthusiaster en fed oplevelse, når de i slutningen af 2017 forventer at udgive deres kommende bilspil, Project Cars 2.

Bilspil skal selvfølgelig være fyldt med lækre drømmebiler, da det giver os normale mennesker en mulighed for, at prøve biler vi ellers ikke ville have en chance for at komme i nærheden af. Project Cars 2 er selvfølgelig ikke en undtagelse - og at spillet også kan tiltrække rettighederne fra de helt nye biler, er blot endnu et plus.

McLaren 720S'eren i Project Cars 2, er lavet i tæt samarbejde imellem specialisterne fra McLaren og Slightly Mad Studios, så spillerne kan få den optimale oplevelse når vi kører i den. Med 710 hestekræfter og en topfart på 431 km/t, så burde der også være rig mulighed for at give den ordentlig gas.

Spillet udkommer i slutningen af 2017, til Xbox One, PlayStation 4 og PC. Se traileren for McLaren 720S herunder.
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support