Logitech annoncerer nyt rat til Xbox One

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 11. juni 2015 - kl. 21:49
Del denne artikel:
10 5

Logitech har i dag præsenteret deres G920 force feedback rat til Xbox One. Rattet er specielt designet til racerspil til Xbox One og PC.

Logitech G920 ser stabilt ud, er beklædt med håndsyet læder og er udstyret med knapper og funktioner, som matcher knapperne på et Xbox One joypad, så alle kontrolelementer er lige ved hånden. Rattet kan dreje 900 grader, som betyder at man kan dreje rattet to og en halv omgang.

Pedalerne kan stå fast på både hårde overflader og på gulvtæpper og pedalerne kan flyttes, så de passer til din kørestil. Bremsepedalen er ikke-lineær og efterligner trykfølsomme bremsesystemer og giver en mere reaktionsfølsom og nøjagtig bremsefornemmelse.

Rattet har også en ratstribe, som man også ser i rigtige racerbiler, så man hurtigt og nemt i kampens hede kan se retningen på hjulene på ens bil. Endelig kan rattet bruges sammen med Logitechs Driving Force Shifter gearstang, så man får den mest realistiske køreoplevelse.

Der er endnu ingen udgivelsesdato på Logitech G920, men det kan nu forudbestilles til 3.399 kr.

Xboxlife Share!
Log ind og stem
5
Der er 5 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support