Kommer der en offentlig beta af det nye dashboard?

Skrevet af: Nicolai Hansen - 11. oktober 2011 - kl. 23:44
Del denne artikel:
4 0

En opdatering hos Microsoft Connect tyder på, at man planlægger en offentlig beta test af efterårets store dashboard-opdatering.

Lige nu er der muligvis en medarbejder hos Microsoft, der er ved at dele kvajebajere ud. Tidligere i dag blev IT gigantens hjemmeside, for blandt andet test og fejlmelding af produkter, opdateret med muligheden for at melde sig til den offentlige beta test af den næste opdatering af Xbox 360 dashboardet:
"Public Preview Program: We are now accepting new users into the Xbox Live Update Public Preview - Fall 2011 session."

Kort efter blev ovenstående meddelelse erstattet med følgende:
"Public Preview Program: We're sorry, but at this time we are not currently accepting registrations for the public preview program stay tuned for future updates when the registration process begins.

Direkte adspurgt af flere spilmedier, ønskede Microsoft ikke at kommentere på formodninger om en eventuel kommende offentlig beta test. Det har der dog været for alle tidligere dashboard-opdateringer, så mon ikke det også bliver tilfældet i år.

For en måneds tid siden fik på Xboxlife mulighed for at prøve det nye dashboard. Det kan du læse mere om i vores hands-on preview.

Rygter vil vide at det nye dashboard rulles ud til alle Xbox 360 ejere den 25. november, men hvis man vil have mulighed for at tyvstarte, er det en god ide at holde øje med connect.microsoft.com, da det forventes at der snart åbnes for beta testen.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support