#IDARB er februars Games with Gold-titel på Xbox One

Skrevet af: Jakob Helms Andreasen - 11. december 2014 - kl. 20:15
Del denne artikel:
8 1

Glæder du dig også til #IDARB, et otte-spillers eSports bombe-basket-spil hvor man kan påvirke spillet via Twitter... Vent, hvad? Læs mere her

Annonceringen af #IDARB, også kendt som It Draws a Red Box, er nok gået mange forbi, hvilket er til at forstå. Det blev kort nævnt under E3 i sommers, men ellers har spillets udviklere mest af alt holdt kommunikationen til en lille gruppe af trofaste mennesker, som har hjulpet til: spillet er nemlig crowd-sourcet.

Hvordan har det så fungeret? Jo, spillets udviklere tegnede en rød kasse - deraf navnet - og spurgte hvad de skulle gøre ved den. Forslagene til spillet var utallige: klovne, reklamer, sodavandsdåser, en bold, bomber, et straffesparksfelt, otte spillere samtidigt, et tysk techno-soundtrack, robotter og muligheden for at sætte ind til ting, for eksempel.
I bedste fan-service-stil er alle disse ting naturligvis med i spillet.

#IDARB er af udviklerne beskrevet som the world's first crowd-sourced-platform-hockey-soccer-bas­ketball-rocket pack game, hvilket må siges at være noget af en mundfuld. Der er to hold, og det handler simpelthen om at få bolden kastet i modstanderens mål, koste hvad det vil, om det så er at hoppe gennem banen og lave et veltimet kast, eller bare forvandle bomben til en bombe, ved at bruge et hashtag på Twitter, så modstanderen springer i luften.

Få ting er sikre med #IDARB, men vi ved, at du kan spille 8 spillere lokalt, så hvis du har 7 venner, 8 controllere, én Xbox One og en utroligt stor sofa, så bliver du ikke skuffet - omend nogen nok vil hæve øjenbrynene. Det gør vi også, her på redaktionen, men der bliver godt nok set frem til #IDARB, selvom vi efterhånden er blevet helt mundlamme.
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support