Faktum: Crysis kommer til Xbox 360

Skrevet af: Nicolai Hansen - 9. september 2011 - kl. 15:35
Del denne artikel:
16 0

Rygter fra først på sommeren er nu bekræftet af Crytek og EA. Det første Crysis er på vej til Xbox 360.

Hvis du var en af dem der krydsede fingre og håbede på det originale Crysis til Xbox 360, da vi sprang med på rygtevognen i starten af juni, så kan du godt læne dig tilbage og slappe af nu. Crytek og EA har i en pressemeddelelse idag annonceret, at Crysis udkommer til Xbox 360 i løbet af oktober måned i år.

Inden alle Crysis fans får en fibersprængning af bar begejstring, så må vi hellere gøre opmærksom på, at der kun bliver tale om singleplayer kampagnen. Der er altså ingen multiplayer del med i pakken.

Til gengæld lover Crytek en forbedret udgave af originalen, der er optimeret på både lyd- og billedesiden samt understøtter stereoscopic 3D. Prisen for hele herligheden er sat til 1600 Microsoft point.

Handlingen foregår i år 2019, hvor en gruppe forskere gør en skræmmende opdagelse på en ø i det kinesiske hav. Da den nordkoreanske regering isolerer øen, sender USA et hold elitesoldater afsted for at undersøge situtionen. Der rasles med sablen i både øst og vest, men midt i den militære krise afsløres et gigantisk rumskib midt på øen, og de to fjender er nu tvunget til at slå sig sammen, hvis de skal have en chance mod de rumvæsener, der nu går til angreb.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support