E3: Ubisoft overrasker med Beyond Good and Evil 2

Skrevet af: Morten Skou - 12. juni 2017 - kl. 23:47
Del denne artikel:
1 3

Lige siden udgivelsen af det første Beyond Good and Evil tilbage i 2003, har fans af spillet håbet på at Ubisoft ville lave en efterfølger. I forbindelse med deres pressekonference, fremviste de så endelig spillet.

At et nyt Beyond Good and Evil var under udvikling er som sådan ikke nogen overraskelse, eftersom det blev afsløret under Ubidays i 2008. Siden da har der dog været meget tvivl om spillet rent faktisk ville blive til noget eller ej, men nu er det ganske vist, at Beyond Good and Evil 2 er på vej og det er en prequel til det første spil.

Ubisoft har de seneste mange år, altid haft en ekstra overraskelse i slutningen af deres E3 præsentationer og i år var ingen undtagelse - og endnu en gang fik seerne sig en gevaldig overraskelse.

Beyond Good and Evil 2 ser mildest talt sindsygt flot ud, men som det ofte har været tilfældet, så løftede Ubisoft ikke sløret for hverken hvilke platforme det udkommer til, eller hvornår vi kan forvente at det bliver udgivet. Et godt bud er dog, at det tidligst udkommer i 2018, da det ikke blev nævnt i forbindelse med Ubisofts fremlæggelse af forventningerne til dette årsregnskab til deres aktionærer.

Se den super flotte trailer for spillet herunder.

Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support