Call of Duty - Infinite Warfare - Zombies in Spaceland afsløret

Skrevet af: Morten Skou - 17. august 2016 - kl. 06:06
Del denne artikel:
1 0

Når det næste Call of Duty-spil udkommer til november, så er der lagt op til endnu en omgang hæsblæsende zombie-del af spillet.

Som du kan se i traileren i bunden af denne nyhed, så finder Call of Duty: Infinity Warfares zombie-del denne gang sted i en forlystelsespark fra 1980'erne med et rum-tema. Som altid vil zombie-delen kunne spilles i co-op sammen med vennerne over Xbox Live.

Brian Bright fra Infinity Ward har udtalt følgende i forbindelse med afsløringen af Zombies in Spaceland:
Call of Duty and zombies in particular has such an incredible history with passionate fans, which inspired us to take all the co-op action that has made the series so great and fuse it with one of our favourite decades in pop culture: the ’80s. “Zombies in Spaceland is an all-new zombies experience where day-glow meets fright nights. It’s accessible for new players, but also has a deep layer of progression, brimming with easter eggs and various game features that will be a blast for hardcore zombies fans. We can’t wait for fans to go hands-on this fall.


Historien omkring Zombies in Spaceland handler om fire nye lovende skuespillere, som er blevet inviteret til en audition i en biograf af en instruktør der hedder Willard Wyler. Uden at de fire hovedpersoner ved af det, så bliver de dog transformeret til de karakterer som er i Willard Wylers film og skal nu kæmpe imod horder af zombier i den føromtalte forlystelsespark.

Hver af de fire hovedpersoner, er hver deres arketype fra 80'erne - eksempelvis nørden og rapperen. Stemmeskuespillet vil sikkert også være helt i top, da stemmerne er indtalt af Seth Green, Ike Barinholtz, Jay Pharoah og Sasheer Zamata. I bedste 80'er stil, så møder man også en mystisk DJ i spillet, som ligner David Hasselhoff og det er selvfølgelig selvsamme der har lagt stemme til ham.

Hvis du vil se mere til Zombies in Spaceland, så kan du klokken 18.00 i aften se med fra livestreamen fra Gamescom direkte på den officielle Call of Duty youtube kanal.

Call of Duty: Infinity Warfare udkommer den 4. november.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support