Battlefield Hardline beta starter i næste uge

Skrevet af: Nicolai Hansen - 29. januar 2015 - kl. 19:11
Del denne artikel:
10 2

Der har været en del rygter om tidspunktet, men nu er det officielt. Battlefield Hardline beta kan spilles af alle på Xbox One og Xbox 360 fra den 3. februar og fem dage frem.

Så blev det officielt. Visceral Games og EA slår dørene op, eller i dette tilfælde ind, til Battlefield Hardline multiplayer betaen fra på tirsdag den 3. februar, og de lukker dem ikke igen før den 8. februar. For at deltage, skal man blot downloade beta udgaven af spillet på sin Xbox One eller Xbox 360. Derefter kan man lege politi og røvere på 3 forskellige baner og i 3 forskellige spiltyper.

I Hotwire skal det ene hold stjæle en række biler, mens det andet hold (politiet) skal forsøge at hente disse tilbage. Denne spiltype bliver tilgængelig på 2 baner; Downtown og Dust Bowl. Battlefield veteraner vil også få et glædeligt gensyn med Conquest, hvor op til 64 spillere skal udveksle varmt bly og øretæver, mens man forsøger at kapre fjendens flag. Dette kommer i betaen kun til at ske i Dust Bowl. Til sidst er der Heist, hvor de kriminelle skal bryde ind i en bank, mens politiet selvsagt skal forhindre dem i dette forehavende. Dette sker på banen med det passende navn Bank Job.

Udover de 3 baner og spiltyper, er der også blevet plads til Hacker Mode, hvor spillere ved hjælp af overvågningskameraer kan spotte fjender og udpege områder der skal beskyttes eller angribes.

Den færdige udgave af Battlefiled Hardline er klar til salg fra den 19. marts.
Log ind og stem
2
Der er 2 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support