Battlefield 3 kritiseres for dyremishandling

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 9. november 2011 - kl. 13:09
Del denne artikel:
35 0

Det troede du nok aldrig skulle ske, men dyreværnsorganisationen PETA kritiserer Battlefield 3 for at lade spilleren dræbe en rotte.

Det er i en af spillets første single player missioner, at en rotte blokere for din kravlen igennem et betonrør. Spilleren kan nu, via et quicktime event, dræbe rotten med en kniv, for at kunne komme videre igennem missionen og det har nu fået dyreværnsorganisationen PETA i Tyskland til at reagere.

PETA udtaler: “Det realistiske spil Battlefield 3 behandler dyr på er sadistisk måde. Spillet giver spilleren mulighed for at dræbe en rotte med en stor kniv i ryggen, for derefter at løfte den væk i halen. At dræbe virtuelle dyr kan have en brutaliserende effekt på unge mænd i spillets målgruppe. Der har været gentagne tilfælde af dyremishandling i Tyskland, hvor unge mennesker dræber dyr. Inspirationen til disse handlinger, kommer ofte fra spil og film”.

Der er ingen tvivl om, at mennesker skal behandle dyr med værdighed, så de ikke lider og det er godt at der er dyreværnsorganisationer, der holder øje med at f.eks. landbruget og pelsfarme overholder reglerne. Men at bruge energi på at påpege en 5 sekunder lang sekvens hvor man dræber en virtuel rotte, virker fjollet. Der må være mange andre, langt alvorligere, sager, disse dyreværnsorganisationer kunne bruge deres tid og energi på.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support