ARK: Survival Evolved tilføjer offline splitscreen til Xbox One

Skrevet af: Morten Jansen - 18. december 2015 - kl. 07:42
Del denne artikel:
0 3

Ark: Survival Evolved vil i 2016 tilbyde co-op for to spillere, hvis altså de kan blive enige om at deles om én skærm.

I løbet af 2016 bliver det muligt at sidde i samme sofa og tæmme vildmarken i det nådesløse overlevelsesspil, ARK: Survival Evolved. Det meddeler Studio Wildcard, som står bag udviklingen af spillet, hvor du med garanti stifter bekendtskab med en masse forskellige dinosaurer. Desværre er der ingen planer om, at tilføje splitscreen til spillets onlinedel.

Spillet gjorde sin konsoldebut på Xbox markedspladsen i går og holdet bag, kunne ikke nænne at pille splitscreen-funktionen ud af ARK: Survival Evolved. Splitscreen er efterhånden et særsyn, men den tidseksklusive funktion vil Studie Wildcard ikke snyde ejerne af Xbox One for. Der bliver også mulighed for, at køre sin egen server, hvis altså man har en ekstra Xbox One stående.

Hvis du har mod på ARK: Survival Evolved, så er spillet ude allerede nu, som en del af Game Preview. Spillets endelige udgivelsesdato er planlagt til juni 2016.
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre Xboxlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support