Call of Duty væltet af pinden

Skrevet af: Jakob Helms Andreasen - 25. oktober 2012 - kl. 01:27
Del denne artikel:
4 0

Minecraft overtager tronen som mest populære spil på Xbox LIVE!

Siden starten af november 2010 har Call of Duty-serien været de mest populære spil, som er blevet spillet på Xbox LIVE - først med Call of Duty: Black Ops og senere med Call of Duty: Modern Warfare 3. Meget af tiden har begge titler endda ligget som henholdsvis nummer 2 og nummer 1 på listen over mest spillede spil, hvilket er yderst imponerende.

Men nu, efter næsten 2 år på toppen, så er det sket. Call of Duty-serien er blevet degraderet til en andenplads, da indie-successen Minecraft har overtaget førstepladsen på listen over spil med flest unikke spillere over en periode på 2 uger.

Det kommer dog ikke ligefrem som nogen overraskelse, at Minecraft er populært - tidligere på året udkom det med imponerende salgstal, der fik dem fra Trials Evolution til at se små ud. Trials Evolution udkom ugen før Minecraft, og slog på det tidspunkt rekorden som bedst sælgende Xbox Live Arcade-spil med store længder - hvilket Minecraft altså gjorde igen ugen efter.

Efterhånden er Minecraft blevet solgt mere end 4 millioner gange på Xbox Live Marketplace, hvilket ganske vist ikke er en lille mængde - det er dog heller ikke store tal, taget i betragtning af at Modern Warfare 3 blev solgt mere end 6,5 millioner gange på udgivelsesdagen alene, i USA og Storbritannien.

Herfra skal der lyde et stort tillykke til hvad der startede som et lille indie-spil, som nu har udviklet sig til et fænomen, som er mere populært end Call of Duty. Så bliver det spændende at se, om Minecraft beholder førstepladsen på listen, eller om Modern Warfare 3 overtager igen om to uger - og det bliver endnu mere spændende at se, om Black Ops 2 igen indtager førstepladsen, eller om Minecraft for lov til at beholde den - og mon ikke Halo 4 også har en ting eller to at sige i den sag?

Den fulde liste over de mest spillede Xbox 360-spil varetages af Major Nelson og kan ses på hans hjemmeside
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support