|
|
Darwinia+ på Xbox Live Arcade fra i morgen |
| 9. februar 2010 11:21 | Kommentarer (8) | Thit Hansgaard
|
|
Skaberne af det innovative og kritikerroste strategispil lovede at der var en konsolversion på vej allerede tilbage i 2008, og nu er den her omsider.
For godt og vel 4 år siden så vi det første til Darwinia, da den selvstændige udvikler Introversion udgav spillet til PC, og vandt førstepræmien for det på Independent Games Festival.
Der blev senere lovet at der var en konsolversion på vej, og nu er den her endelig til Xbox Live Arcade. Spillet har fået en ordenlig finpudsning, og man kan tænke på det som en ’Director’s Cut’-udgave af det oprindelige Darwinia, med en styring skræddersyet til Xbox-controlleren.
Som spiller er du suget ind i et smukt digitalt landskab, hvor de små Darwinians holder til. De er ikke større end et par pixels i højden, og deres tilværelse er truet af en ondskabsfuld computervirus, som du skal hjælpe dem til at bekæmpe.
Darwinia+ har en lang singleplayerkampagne, men kan også spilles af op til fire spillere via Xbox Live.
Det er svært at placere hvilken spilgenre Darwinia+ hører under, da det har elementer fra både strategispil, action, puzzle, hacking og gude-spil. Og med et særpræget visuelt univers, bestående af kantet polygon-grafik der leder tankerne tilbage på videospils tidlige dage, er det i sandhed noget helt for sig selv.
Darwinia+ er tilgængeligt på Xbox Live Arcade fra den 10. februar, og vil koste 1200 Microsoft Points at downloade.
Se spillets officielle hjemmeside her, og bliv overbevist! |
Kilde: Introversion
|
|