|
|
Madden NFL 10 har fundet vinderen af Super Bowl XLIV |
| 3. februar 2010 17:58 | Kommentarer (15) | Morten Skou
|
|
For dem som ikke gider at sidde oppe den halve nat for at se Super Bowl på mandag, er resultatet nu på forhånd fundet.
Electronic Arts har ganske enkelt simuleret den kommende Super Bowl kamp, som natten til mandag spilles imellem New Orleans Saints og Indianapolis Colts.
Simuleringen er selvfølgelig foregået i Madden NFL 10 spillet på en Xbox 360 konsol. EA har tidligere kørt lignende simuleringer, og har fornyligt kunne forudsige resultaterne af både NFC og AFC mesterskabskampene, med en lille fejlmargin på 3 points for hvert spil.
Endnu flottere er det dog, at man ved hjælp af simuleringerne har været i stand til, på forhånd, at afgøre hvem der har vundet de sidste 4 ud af 6 Super Bowls - resultatet fra Super Bowl XLIII var endda helt præcis i forhold til den rigtige kamp.
Resultatet af Super Bowl i år, skulle således ende med at blive 35-31 til New Orleans Saints, efter en kamp hvor det hele først blev afgjort i 4. quarter.
Sætter du alle dine sparepenge på ovenstående resultat hos Danske Spil, så kan du pt. få dem 2.50 gange igen. Det omvendte resultat giver kun 1.40. |
Kilde: electronic arts
|
|