|
|
WRC-detaljer offentliggjort |
| 3. februar 2010 12:32 | Kommentarer (5) | Jakob Tofte
|
|
Black Bean løftede sløret for nogle af de elementer, vi vil opleve til efteråret, når det officielle WRC Rallyspil lanceres.
I dag blev den rigtige WRC-sæson skudt i gang i Paris, og de næste mange måneder kan rallyfans følge deres favoritter på sne, grus, mudder og asfalt over hele verden.
WRC og Black Bean Games benyttede samtidig lejligheden til at løfte sløret for de første detaljer om det kommende, officielle rallyspil. Listen ser indtil nu ud som følger:
"WRC-verdenen gengivet. Officielle locations, biler, kørere og co-drivere. Alt bliver designet med formålet at give spilleren den rette følelse af at tage del i mesterskabet.
Massiv karriere sikrer den ultimative tilfredsstillelse, når spilleren kan løfte mesterskabstrofæet efter en lang og krævende sæson.
Unikke spilfunktioner, både offline og online.
13 forskellige locations spredt over hele kloden.
Realistisk fysikmotor
Avancerede tuningmuligheder, som tillader spilleren at finde den bedste opsætning til hver, specifik bane.
Bjergtagende grafisk gengivelse af kørere, co-drivere, biler, baner og miløjer.
Visuelt imponerende effekter til gengivelse af skader på bilerne.
Fuldt 3D cockpit og instrumentbræt.
...samt meget, meget mere."
Udover SBK-spillene indenfor motorcykelracing, er Black Bean Games senest også kendt for Superstars V8 Racing, som var et spil, der forsøgte at konkurrere med andre simulatorer på markedet. Her var der både gode og mindre gode elementer at bemærke. Om Black Bean vælger at forlænge samarbejdet med udvikleren Milestone er uvidst, men hvorom alting er, så har Black Bean kompetencer, der gør, at de potentielt set kan levere at rigtig godt rallyspil. Vi glæder os til at se mere når efteråret nærmer sig.
Du kan læse vores anmeldelse af Superstars V8 Racing fra sommeren 2009 her. |
Kilde: Black Bean Games
|
|