2K Games fyrer deres PR-bureau efter trusler

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 16. juni 2011 - kl. 17:45
Del denne artikel:
9 0

2K Games’ PR-bureau er blevet fyret, efter at have truet pressen hvis der blev skrevet for negative anmeldelser af Duke Nukem Forever.

The Redner Group har i en årrække været PR-bureau for 2K Games – det er de ikke længere. Det hele startede, da stifteren af The Redner Group, Jim Redner, i aftes mere eller mindre truede pressen, hvis der skrives for negative anmeldelser af Duke Nukem Forever.

Han skrev på sin Twitter: ”Mange er gået for langt i deres anmeldelser af Duke Nukem Forever – dårlige anmeldelser er i orden, men urimelige anmeldelser er noget helt andet” og fortsætter med at sige ”at bureauet vil se igennem, hvem der skulle modtage spil i fremtiden, baseret på de seneste anmeldelser”.

Engelske Eurogamer kunne så i dag meddele, at de var blevet blacklistet hos The Redner Group, men 2K Games har i dag reageret hurtigt; de har ganske enkelt fyret PR-bureauet med øjeblikkelig virkning.

2K Games siger på Twitter: ”2K Games hverken godkender eller tolererer kommentarerne fra The Redner Group og de repræsenterer ikke længere vores produkter. Vi har et gensidigt respektfuldt forhold til pressen og vil fortsat have det i fremtiden også”.

Jim Redner har efterfølgende undskyldt offentligt på Twitter og privat via e-mail og sagde at han ”var styret af følelser” da han skrev hans Twitter indlæg”.

Skaden var dog sket og 2K Games er formentlig i fuld gang med at finde et nyt PR-bureau.

Læs vores anmeldelse af Duke Nukem Forever her
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support