Grand Theft Auto V til Xbox One får udgivelsesdato

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 12. september 2014 - kl. 17:38
Del denne artikel:
16 0

Rockstar Games har i dag løftet sløret for, hvornår vi kan spille den opdateret udgave af Grand Theft Auto V på Xbox One. Ny trailer her.

Grand Theft Auto V er på vej til Xbox One og den opdateret version vil indeholde forskellige grafiske opdateringer, der, foruden højere opløsning, også byder på tættere trafik i byen, mere livagtig natur, et bedre vejrsystem og mere realistiske skader på biler og andre køretøjer. Der vil også være flere radiostationer, med over 100 nye sange og flere DJ's.

Xbox One versionen vil også indeholde nye våben og nye udfordringer på skydebanerne og flere klassiske biler og andre fartøjer fra de tidligere Grand Theft Auto spil er blevet inkluderet, blandt andet et vandfly. Grand Theft Auto Online vil nu kunne spilles af op til 30 spillere og har man Xbox 360 versionen af spillet, kan man overføre sin figur og hvor langt man er nået i spillet, over til Xbox One versionen.

Grand Theft Auto V udkommer til Xbox One den 18. november.

Se Grand Theft Auto V - A Picked Fence and a Dog Named Skip traileren her.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support