E3: Ubisoft annoncerer nyt Tom Clancy franchise

Skrevet af: Jakob Tofte - 11. juni 2013 - kl. 01:57
Del denne artikel:
4 0

Som afslutning på Ubisofts præsentation blev vi forkælet med en titel, der træder ind på scenen som seriøs kandidat til prisen Best of E3.

Det var lækkerier for sanserne da Tom Clancy's The Division, en MMORPG / shooter blev annonceret som den ”Next Gen Shocker” Ubisoft tidligere i deres show havde varslet ville komme.

Der er stadig mange ubekendte i The Division. Vi ved dog fra introduktionen, at vi befinder os i et kaotisk og ødelagt USA, hvor en epidemi eller et udslip er løs. Epidemien er sluppet ud med vilje som en form for biologisk terrorangreb. I løbet af 72 timer vil det ramte område være i total kaos.

Vi blev herefter præsenteret for en omgang in-game materiale, som var noget af det flotteste, der nogensinde er set. Som spillere indtager man rollerne som en gruppe agenter, hvis opgave er at opretholde ro og orden, i dette tilfælde på Manhattan.

Spillet kan spilles alene, men der lægges både løsningsmæssigt og udbyttemæssigt op til samarbejde, ligesom visse steder formentlig vil være svært fremkommelige uden nogle holdkammerater ved sin side. Rent grafisk er The Division som nævnt intet mindre end en sand lækkerbisken.

Med Tom Clancy's navn på titlen træder The Division ind i en fornem familie af spilserier, der tæller Rainbow Six, Splinter Cell, Ghost Recon og det mindre populære End War. Selvom Clancy's navn er i titlen er det dog ikke den ikoniske spændingsforfatter, der har skrevet historien. Her har Red Storm, folkene bag Ghost Recon og Rainbow Six, været i tænkeboks.

Ubisoft selv kalder Clancy-titlen for banebrydende indenfor RPG-genren, og vi må da også erkende, at det ligner noget, vi ikke har set før. The Division udkommer til PS4 og Xbox One i 2014, og det bliver uhyre interessant at følge udviklingen og forhåbentlig snart få flere detaljer om denne spændende titel.

Se The Division E3 Breakdown traileren her
Se The Division E3 gameplay reveal traileren her
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg Xboxlife her
Xbox Support