Ja tak for fedt ræs!
I aften var jeg sådan set bare glad for at jeg kunne gennemføre uden at mit spil brækkede sig. Og det gik jo fint.
Lidt heftig start, hvor jeg fik et dunk i ryggen af Dalingo i første sving. Der var jeg godt nok ved at havne i gruset, men redede den og beholdt anden pladsen.
Prøvede derefter på ikke at give Benja for lang snor, men det holdt ikke helt, og jeg skulle give maks gas for at lægge lidt afstand til Dalingo. Efterhånden kunne jeg godt se at jeg måtte holde lidt igen for dækkenes skyld, så Benja fik snor, men så kom jeg under pres fra Bobleren.
Der er stor forskel på at køre mod 100% AI og så jer, for i de testløb jeg trods mine problem fik gennemført, der havde jeg ikke de helt store kvaler med at få de soft dækkene til at holde 15 omgange, men her måtte jeg i pit efter 13, da Bobleren havde presset mig meget over en del omgange, og det der var tilbage af mine dæk var blødt som smør.
På trods af få tiendedele mellemrum, så fik Bobleren, den snu ræv, reageret på mit pitstop og gik med ind. Desværre kiggede jeg lidt for meget i bakspejlet i pit indkørslen, så jeg fik bremset for sent i svinget, så han kunne overhale på vej ind i pit'en.
Desværre gik der noget galt i mit pitstop, for efter dækkene var skiftet, så var crew'et evigheder om at få fjernet trykluften fra donkraftene, så Bobleren kunne uhindret lægge sig foran.
På friske dæk kunne jeg presse Bobleren, og pludseligt opdagede jeg Benja lå bagved. Det var tæt over flere omgange med ca 1 sekund i mellem os +/- nogle tiendedele. Hvis jeg hentede et par tiendedele på Bobleren så hentede Benja det samme på mig. Super fedt!
Hen mod slut så sakkede Benja lidt bagud, og jeg kunne se på mine dæk, at jeg skulle holde lidt igen, så jeg tænkte at jeg måtte lade Bobleren køre, og så cementere min 2. plads. Desværre havde min dæk taget skade af det hårde ræs, så jeg begyndte at have lidt problemer i mine nedbremsninger, og det resulterede i en lille afkørsel i første chikane, så Benja kom forbi.
Jeg kunne dog igen presse ham, da min dæk var kommet lidt til hægterne, men desværre fik jeg så en 10. sekunders straf i første chikane et par omgange efter, og så måtte jeg tage til takke med 3. pladsen.
Det er dog ikke godt for min placering i den samlede stilling. Men der er sgu da spænding om de sekundære placeringer. 2-6 kæmper jo sådan set om 2-3. pladserne. Spændende!
Og sidste løb kan jo blive hvad som helst, med random weather!