Rigtig fint du ligger en video op, det er måden at få et renere racerløb på !
Ikke for at hænge nogen ud, blot for at få diskuteret hvad der skete og hvordan der skal ageres i en kommende situation ligesom denne.
Nu har jeg set videoen en del gange og jeg kommer frem til følgende vurdering af hændelsen (den er delt op i bidder da jeg mener der sker mange forskellige ting):
Dalingo får en bedre start og det er helt efter bogen at han går efter en overhaling på ShumwayDK.
Det er godt at se han griber chancen, da der er rigeligt med plads og han har fart nok på til mindst at komme side om side med Shumway ind i svinget.
Konklusion på ovenstående: Alt ok, forsøg på overhaling efter bogen.
Så kommer de to kamphaner ind i svinget side om side, og vurderingen er endda også at Dalingo faktisk får sin bil 1/4 op foran Shumway. Så langt så godt, og det er nu det er meget vigtigt at begge kører er opmærksomme på hinandens tilstedeværelse. dalingo ligger på indersiden og det er ham der skal bruge kurben og han skal så langt ud på den som muligt for stadig at give plads til Shumway inde på banen. For mig at se trækker shumway en smule for meget ind, for at ville ind og køre på kurben, og det resulterer i sammenstød mellem den forreste del af shumways bil rammer bagerste del af dalingos, hvorfor dalingo kommer ud af balance og misser simpelthen den linje han vil igennem svinget.
Konklusion på ovenstående: Shumway foresager sammenstødet mellem de to biler da han enten ikke er opmærksom på Dalingos tilstedeværelse, eller simpelthen får drejet ind mod kurben for tidligt. I hvert fald giver shumway for lidt plads til dalingo på indersiden.
Efterfølgende begår Dalingo selv fejlen der gør at han ender i en rundtur, i det øjeblik shumway har ramt bagenden vil hans bil mod venstre og Dalingo (af hvad jeg kan høre på videoen holder fuld gas på stadig, for at komme hurtigt igennem svinget), men netop det gør at han bliver "smidt" op over kurben og op på "hoppene" hvor bilen først mister balancen...
Konklusion på ovenstående: Dalingo er selv skyld i sin afkørsel og rotation.
Hvis vi ser på reglerne og hele episoden som en helhed mener jeg ikke der skal uddeles nogen straf på nogen måde.. Jeg kan ikke huske om dalingo gjorde shumway opmærksom i chatten på at han var på indersiden. Det synes jeg er en afgørende faktor, det bør han sige da man i spillet ikke har samme overblik som i virkeligheden. Selvfølgelig skal shumway være opmærksom selv på bagfrakommende men vi skal selvfølgelig hjælpe hinanden.
Måden jeg så situationen afviklet i fremtiden er at dalingo burde have sluppet gassen og højst sandsynlig tabt positionen til shumway. Hans bil ville være i balance og han ville hurtigt kunne komme på rette spor igen. Så er spørgsmålet om shumway avancerede i situationen eller blot beholdte sin position.
Vurderes det at shumway avancerede ved situationen bør han af ren go skik og i henhold til reglerne vente på dalingo og lade ham passere...
Spændende situation!!
Og jeg forstår godt chokofanten skulle have nye underbukser på!
Shumway og jeg havde også lidt lak klammeri lidt efter denne episode. Jeg lå forrest og missede ideallinjen igennem et sving så jeg tabte fart mod de næste sving. Jeg orienterede mig straks bagud og kan se shumway kommer med højere fart end jeg og allerede her gør jeg shumway opmærksom i chatten på at jeg er opmærksom på han kommer. Derfor giver jeg plads på indersiden i næste sving, så jeg netop holder mig en bilsbredde afstand fra kurben så shumway kan få indersiden da han kommer i højere fart.
Ud af dette sving kører vi så side om side hen mod næste højre sving, hvor jeg nu ligger på indersiden og shumway på ydersiden. Her sker lidt det samme som ovenstående, shumway mente i hvert fald at han var forbi min bil og derfor går han efter ideallinjen i højresvinget og presser mig til enten at bremse, køre af banen eller banke ind i siden på ham.... Jeg slipper gassen med det samme da jeg kan se vi vil ramle sammen og gør shumway opmærksom på at jeg faktisk lå på indersiden, og han svarer her at han troede han var forbi...
Jeg slipper gassen for at undgå et større uheld da jeg er sikker på hvis jeg havde holdt på ville både jeg og shumway have parkeret vores biler i autoværnet...
Og konklusionen på ovenstående er nok mangel på kommunikation i chatten... Jeg burde måske igen have gjort shumway opmærksom på jeg stadig lå på hans inderside og at han endnu ikke var forbi.. Så han vidste han skulle give plads i næste sving på indersiden...
Hvis vi kan finde ud af at kommunikere som ovenstående, vil vi kunne få nogle fede battles hvor vi kører side om side igennem en række sving...
Da jeg kørte lidt Forza 5 online racing kunne vi køre 3 biler side om side uden kontakt og med respekt og kommunikation med hinanden undgå ulykker... Det er der det bliver rigtig rigtig sjovt...
Og så er det meget vigtigt at være selvkritisk... Har man selv kun sit forhjul oppe omkring bagenden af en anden, må man altså trække sig ind bagved i svinget.. Der kan man ikke forlange forankørende giver plads på indersiden... Men kommer man op med 2/3 billængde eller side om side så skal der gives plads.
Men jeg kunne godt tænke mig at se ovenstående situation helt fra jeg misser min ideallinje og shumway haler ind på mig... Blot for at se om ovenstående betragtning holder vand, eller jeg blot var alt for ivrig i situationen