Xboxlife forum

NAT/Internet guide og nyttige links

Har du brug for hjælp, så spørg her.

NAT/Internet guide og nyttige links

Indlægaf BulletEyeDk » 8. dec 2008 02:02

Mens vi venter på lanceringen af vores FAQ og for at imødekomme nogle af de indlæg hvor brugere har problemer med NAT/internet på deres xbox har jeg forsøgt at lave en lille guide, der dog på ingen måde er fuldstændig dækkende.

I bunden af denne tråd finder du nyttige links.

Der er 3 niveauer af NAT på xboxen.
- Strict
- Moderate
- Open

For at være på xboxlive og spille online skal din NAT helst være "open", så har du ikke det, kan du opleve problemer når du gamer med venner eller andre online.

For at kontrollere hvad din NAT er på din forbindelse skal du vælge fanebladet "my xbox" og gå længst til højre til fanebladet "system settings" og herunder vælge network settings.
Klik her på test xboxlive connection.

Problem med NAT uden router

Har du ingen router men udelukkende et modem hvorfra du får din internet forbindelse så er der ikke meget du selv kan gøre.
Du skal derfor tage fat i din udbyder og gøre dem opmærksom på, at du har problemer med at få en åben forbindelse på din xbox. Gør dem opmærksom på, at følgende porte altid skal være åbne på din forbindelse:

• TCP 80
• UDP 88
• UDP 3074
• TCP 3074
• UDP 53
• TCP 53

Det alene er ikke sikkert, at det vil hjælpe dig og derfor kan det være en fordel, at få en fast ip-adresse samtidig med, at førnævnte porte bliver åbnet fra udbyderens side og til dig.
Du skal vide, at det som regel koster et mindre beløb at få en fast ip-adresse og at der alligevel ikke er nogen garanti for at du vil få en åben forbindelse. Men som ofte kan en fast ip adresse også afmeldes igen så det er måske forsøget værd :)

Jeg har kendskab til, at der i større boligforeninger hvor foreningen får leveret internet kan være problemer med at få en open NAT.


Problem med internet og xbox uden router

Har du ingen router men udelukkende et modem, hvorfra du får din internet forbindelse og har du i ovenstående xboxlive test en fejl ved IP adressen kan det skyldes, at du ved din internet udbyder kun kan være online med en enhed af gangen
Dette bliver ved udbyderen registreret under en MAC-adresse for hvert enhed, herunder pc/xbox o.lign og du kan derfor ende med at være "låst" på din MAC-adresse.
Løsningen herpå er at klone en MAC-adresse fra din PC (som godt kan komme på nettet)

Gør følgende:
1. På din PC skal åbne dosprompten, den finder du under start->tilbehør->kommandopromt.
Her skrives "ipconfig /all" efterfulgt af enter.
Du får herefter vist dine netværkssettings for din PC og linjen med fysisk adresse xx-xx-xx-xx-xx er din PC's MAC-adresse, denne gemmer du til senere.

2. På xboxen går du under fanebladet "my xbox", her går du længst til højre til "system settings". Herunder vælges "network settings".
Vælg "edit settings" og under additional settings vælger du "advanced settings"
Under advanced settings vil du kunne se din xbox's MAC-adresse og den ændrer du nu til den MAC-adresse du fik fra din PC.

3. Genstart din xbox.


Problem med NAT med router

Inden du forsøger at opsætte din router bør du teste om du vitterligt fra din udbyder har mulighed for at få en open NAT.

Dette gøres ved at koble routeren helt fra og tilslutte din xbox direkte til dit modem. Test derefter din NAT som nævnt allerførst i denne tråd.

- Har du testet og fået en open NAT så gå videre med opsætning af din router som er nævnt lidt længere nede.
- Fik du ved testen ikke en open NAT så bør du kigge under emnet længere oppe "Problem med NAT uden router".
- Har du ikke mulighed for at teste din xbox direkte på dit modem så gå videre...

Der er nu disse muligheder for at få en open NAT:

1. UP'n'P
2. DMZ
3. Portforward

Det kan være meget individuelt på hver router hvad man selv kan sætte op, men fælles for alle kræver det, at man er logget ind på selve routeren.

Typiske adresser for routere er "192.168.0.1 - 192.168.1.1 - 10.0.0.4 - 10.0.0.5", men for at være helt sikker kan du nemt finde ud af hvilket ip-adresse du kan tilgå din router på.
- På din PC skal du åbne dosprompten, den finder du under start->tilbehør->kommandopromt.
Her skrives "ipconfig /all" efterfulgt af enter.
Du får herefter vist dine netværkssettings for din PC. Den ip-adresse som står under standardgateway er den adresse du skal bruge for at logge ind på din router.

Åben din browser, skriv ip-adressen på din router og klik enter.

Hvis du ikke tidligere har været logget ind på din router er brugernavnet formentlig admin efterfulgt af "admin" i password eller måske endda bare blankt i password.

UP'n'P
Hvis du under NAT/advancerede indstillinger har mulighed for at aktivere UP'n'P (Universial Plug and Play service) så gør det.
Er der mulighed for at vælge noget i stil med "Allow users to make configuratin changes through UPnP" så slå det til.
Er der mulighed for at vælge noget i stil med "Allow UPnP to pass through firewall" så slå det til.

Log herefter ud af routeren og genstart din xbox360.

Hvis du ikke har mulighed for ovenstående så gå videre til opsætning vedr. DMZ nedenunder.

DMZ
DMZ åbner/blotter alle porte på en given ip-adresse og derfor kan det ikke anbefales at gøre dette på en ip-adresse hvor du har en PC, der er dog ikke noget at bekymre sig om mht. xboxen.

Hvis du har mulighed for at aktivere "DMZ" så gør det. Det er formentlig et felt der kan afkrydses efterfulgt af et felt til indtastning af en ipadresse.
Indtast en ip-adresse der ligger i sammen range som din gateway f.eks 192.168.0.xxx
Hertil skal siges, at den ip-adresse du her vælger helst ikke må ligge inden for det range du har i din DHCP opsætning. Er du i tvivl så kig under DHCP settings i din router og se hvilken start adressse du har der. f.eks 192.168.0.10.
Og så står der formentlig noget om hvor mange adresser DHCP skal kunne tildele.., f.eks 40.
Dit DHCP range er derfor 192.168.0.10 - 192.168.0.51 og du bør derfor vælge en DMZ ip adresse der ikke kolliderer med dette.

DMZ ip kan i dette tilfælde f.eks være 192.168.0.100

Når dette er gjort skal din xbox360 sættes op til denne faste ip-adresse som gøres under "my xbox", vælg fanebladet længst til højre, "system settings" og herunder vælges "network settings".
Vælg "edit settings", I basic settings klikker du på feltet med ip-adressen. Herefter indtaster du den ip-adresse som du vil tildele xbox360'eren. F.eks 192.168.0.100
Subnet masken lader du være det samme som hidtil, og din gateway adresse er identisk med den adresse som du bruger til at logge på din router med. F.eks 192.168.0.1
prmiary DNS sættes til samme ip-adresse som gateway'en, Sekundær DNS kan sættes til den ip-adresse som pt. er primær DNS.

Genstart din Xbox360.

Hvis du ikke har mulighed for ovenstående vedr. DMZ så gå videre til portforwarding.

Portforwarding
Klik på nedenstående link og find derefter din router på listen. Opsæt din router som det beskrives og brug nøjagtig de porte som de beskriver du skal.

http://www.portforward.com/english/appl ... 0index.htm

Genstart herefter din xbox360.

Xbox forbundet med trådløs adaptor gennem router
EvilDingbat har lavet en ganske fin lille guide til internet opsætning af xboxen når man sidder med kabelmodem og har en router med trådløst signal til xboxens trådløse adaptor. http://www.xboxlife.dk/forum/viewtopic.php?t=50091


Xbox forbundet gennem internet på PC
Ikke noget jeg selv har erfaringer med, dog findes der flere brugere herinde som har lavet nogle fine forklaringer om hvordan dette kan løses.

- Trådløs net til computer og kablet forbindelse fra PC->Xbox:
http://blogs.xboxlife.dk/palnatoke/1339
http://www.xboxlife.dk/forum/viewtopic.php?t=44298
http://www.xboxlife.dk/forum/viewtopic.php?t=49214

- Trådløs net til computer (VISTA) og kablet forbindelse fra PC->Xbox:
http://www.xboxlife.dk/forum/viewtopic.php?t=47659


Andre nyttige links
Xbox support vedr. MS trådløs adaptor http://support.xbox.com/support/en/us/x ... rlist.aspx
Xbox support, troubleshooting your 360 wireless adaptor http://support.microsoft.com/kb/907602?sd=xbox
Tips til opsætning af Cisco og Zyxel routere http://www.adsltips.dk
Tråd vedr. Cybercity og NAT problemer http://www.xboxlife.dk/forum/viewtopic.php?t=24933
Blog om problemer vedr. Cybercity Solo bredbånd m.Zyxel 660R-D1 http://blogs.xboxlife.dk/jibla/kategori/661
Tråd vedr. performance problemer trods åben NAT ved Cybercity Zyxel router http://www.xboxlife.dk/forum/viewtopic.php?t=36719
Tråd vedr. problem hvor XBL hopper af internettet (Fullrate) http://www.xboxlife.dk/forum/viewtopic.php?t=37907
Tråd vedr. problemer med erhvervsopkobling ved TDC http://www.xboxlife.dk/forum/viewtopic.php?t=35594
Tråd vedr. NAT åbning af TDC boks http://www.xboxlife.dk/forum/viewtopic.php?t=62197
MS Support omkring MTU problem http://support.microsoft.com/kb/908882/da
MS Home networking basics (bla. oversigt over xboxlive kompatibelt netværksudstyr) http://support.xbox.com/support/en/us/x ... asics.aspx

Er der mangler eller ting som burde stå her så lad mig endelig høre... 8)
Senest rettet af BulletEyeDk 6. nov 2009 06:01, rettet i alt 6 gange.
BulletEyeDk
Moderator
 
Indlæg: 5763
By: Uldum


Indlægaf AddiBaker » 8. dec 2008 07:28

Tusind tak! :D sticky!
AddiBaker
Niveau 4
 
Indlæg: 773


Indlægaf KeyserSoze DK » 23. dec 2008 02:58

Flot arbejde og god beskrivning ;-)
KeyserSoze DK
Niveau 0
 
Indlæg: 14


Indlægaf centric dk » 23. dec 2008 10:23

Efter NXE er kommet skal der åbnes for flere porte, helt præcis:
TCP 80
UDP 88
UDP 3074
TCP 3074
UDP 53
TCP 53

http://support.microsoft.com/kb/908874
centric dk
Moderator
 
Indlæg: 2580


Indlægaf BulletEyeDk » 23. dec 2008 22:54

Tak for tippet vedr. de nye "ekstra" porte det var jeg slet ikke klar over havde ændret sig efter NXE opdateringen.

Guide opdateret
BulletEyeDk
Moderator
 
Indlæg: 5763
By: Uldum


Indlægaf Niki Lauda DK » 24. dec 2008 12:51

Burde der ikke også være en liste over routere som er kompatible med Xbox 360, så dem der skal købe nyt, slipper for at gøre noget som helst for at det virker ?
Billede
Niki Lauda DK
Niveau 8
 
Indlæg: 8449
By: Aarhus

Brugeravatar

Indlægaf palnatoke » 24. dec 2008 12:57

Hurraaaa jeg er med :P

Faar jeg saa royalties osv?

Anyways. Rigtig godt skrevet :) Den kommer helt sikkert til at hjaelpe nogle (hvis de vel og maerke ogsaa laerer at bruge soegefunktionen :D)
palnatoke
Niveau 6
 
Indlæg: 1754
By: Hadsten


Indlægaf BulletEyeDk » 24. dec 2008 13:37

Burde der ikke også være en liste over routere som er kompatible med Xbox 360, så dem der skal købe nyt, slipper for at gøre noget som helst for at det virker ?


Det er der tildels også...

Det sidste link under nyttige links:
MS Home networking basics -> https://support.xbox.com/support/en/us/ ... asics.aspx

Sender dig til en side hvor du kan se denne liste, men ændrer lige teksten lidt ved linket så folk ved de kan finde det der.
BulletEyeDk
Moderator
 
Indlæg: 5763
By: Uldum


Indlægaf BulletEyeDk » 4. jan 2009 18:49

Opdateret med EvilDingbat's guide til opsætning ved trådløs adaptor.
BulletEyeDk
Moderator
 
Indlæg: 5763
By: Uldum


Indlægaf iCEEMAN_DK » 7. jan 2009 11:39

Nice tråd
Billede
iCEEMAN_DK
Niveau 4
 
Indlæg: 494


Indlægaf Mr. Kaizer » 7. jan 2009 17:37

Ved du hvordan man opsætter en mac?
Mr. Kaizer
Niveau 6
 
Indlæg: 1372


Indlægaf BulletEyeDk » 7. jan 2009 21:52

Nej det har jeg desværre ingen erfaring med..
BulletEyeDk
Moderator
 
Indlæg: 5763
By: Uldum


Indlægaf Nygaard » 11. jan 2009 18:50

Lækkert med denne guide!

Skal have ændret settings på min router, men har glemt mit login og PW :oops:
Har jeg mulighed for at ændre dette selv, eller kan TDC hjælpe mig med nyt?
Nygaard
Niveau 6
 
Indlæg: 1944


Indlægaf Shreik » 11. jan 2009 19:00

Nygaard skrev:Lækkert med denne guide!

Skal have ændret settings på min router, men har glemt mit login og PW :oops:
Har jeg mulighed for at ændre dette selv, eller kan TDC hjælpe mig med nyt?


Hvis du ikke har ændret det plejer det at stå under din router. Ellers burde der være en "reboot" knap på routeren, hvor man lige stikker en kuglepen eller sådan noget ind. Så skal du dog til at konfigurerer den igen.
Shreik
Niveau 7
 
Indlæg: 2278
By: Aarhus


Indlægaf BulletEyeDk » 11. jan 2009 22:33

Skal have ændret settings på min router, men har glemt mit login og PW
Har jeg mulighed for at ændre dette selv, eller kan TDC hjælpe mig med nyt?


Som allerede foreslået så er der med garanti en lille knap formentlig bagerst på din router. Den påvirker du i ca. 15-30 sekunder og det bør resette din router.
BulletEyeDk
Moderator
 
Indlæg: 5763
By: Uldum


Næste

Tilbage til Hjælp

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster