Jeg har besluttet mig for at gå all-in og endelig købe mig et high-end trådløst 7.1 headset til Xbox One.
Valget står mellem:
Turtle Beach Stealth 500x
Astro A50 2nd generation
Jeg har søgt med lys og lygte på både google og Youtube og fundet en masse anmeldelser og sammenligninger, men jeg svinger hele tiden frem og tilbage. Det ene øjeblik er jeg klar til at købe Turtle Beach og det næste øjeblik er jeg klar til at købe Astro. Jeg har efterhånden kogt alle indtrykkene ned til følgende:
Stealth 500x:
+ Bedre chatlyd end A50
+ Ingen kabler overhovedet
- Fantastisk lyd via dts, men en smule efter A50's Dolby
- Ikke ligeså behagelige at have på
A50:
+ Fantastisk spillyd - en smule bedre end 500x
+ God komfort
- Chatlyden er dårligere end 500x og lyder som om man taler i en metaldåse
- Obligatorisk chatkabel fra headset til controller er irriterende
Derudover er der faktorer som udseende og pris at tage højde for. Udseendet er jo en smagssag. Begge headsets er møgdyre - A50 ca. 500 kr. dyrere end 500x.
Det jeg godt kunne tænke mig at høre var hvad jeres erfaringer er, hvis nogen af jer har ét af de to headsets. Jeg er ikke interesseret i fanboy-argumenter, hvor det ene er fantastisk og det andet bare er noget bras fordi I har kastet jeres kærlighed på det ene frem for det andet. Jeg er helt sikker på, at begge produkter er fantastiske, og jeg ville sikkert også blive glad for begge to - uanset hvad jeg købte. Men til de priser vi taler om her vil jeg gerne være 100% sikker på at købe det helt rigtige.
Det jeg især er lidt hysterisk omkring er komforten. Jeg får hovedpine, hvis det ikke sidder ordentlig. Og jeg har svært ved at forudse, hvordan de to headsets passer. Som sammenligning kan jeg sige, at mine x11 til 360'eren sad fantastisk. Men mine XO Seven til One sidder elendigt. Er der nogen af jer, der kan sammenligne med de to nævnte headsets og give et bud på, hvordan min oplevelse så ville være af de beskrevne? Her er jeg især lidt i vildrede omkring 500x, da jeg jo har haft gode/dårlige oplevelser med to forskellige produkter fra samme producent.
Ved godt mit indlæg endte med at blive lidt langt - håber I gider tage jer tiden til at give et indspark